KULTURKANON: Politikkens forlag

Indpakningen er blevet ret flot. Men kulturkanonen er også i bogform mest af alt blevet et monument over svag styring og kolde fødder.

KULTURKANON 256 s., rigt ill., + dvd. 99 kr.
Politikens Forlag for Kulturministeriet UDKOMMER I DAG

Som mørke, maskuline stemmer siger i tv-reklamerne: Nu er den her. Absolut Dansk Kultur volume 1 med alle de største hits gennem 1000 år og til kun 99 kroner.

Dette er selve kulturkanonen. Hvad vi hidtil har set, har blot været lister plus en forpjusket smagsprøvekoncert i Operaen for et par måneder siden.

Bogen + dvd'en her er derimod værket som sådan. Den endelige, officielle præsentation af kanonprojektet komplet med begrundelser, uddybninger og baggrundsmateriale. I hvert fald i princippet.

Fejlene

Selv om det givetvis er en god forretning for Politikens Forlag, for dvd'ens vedkom-mende i alliance med Skandinavisk Film Kompagni, at have vundet licitationen om sådan en masseudgivelse, er der dog ingen grund til misundelse.

Og ikke kun fordi kulturminister Brian Mikkelsens forord staver Carl Nielsens "Maskarade" forkert, filosoffen Wittgenstein fejloversættes på side 133, og at man inde i bogens filmafsnit skal se en klassisk brøler som "De Gyldne Palmer" (der er kun én).

Dertil kommer, at det på dvd'en såvel påstås, at samme Nielsen har skrevet "en række operaer" (antallet er to), og at Miles Davis i 1984 modtog Sonningprisen (det var Léonie Sonnings Musikpris, som er noget helt andet).

Fraklip fra temaaften

Dvd'en er i øvrigt også generelt en ynk, der snildt havde kunnet undværes. Mediet bruges nemlig ikke til andet end, i bedste fald, overpædagogiske ekspert-med-pegepind-præsentationer af film, musik og scenekunst.

Mest af alt ligner det fraklip fra en temaaften på DR 2; til gengæld er der for-svindende få smagsprøver på selve værkerne, i nogle af musiktilfældene slet ingen. De øvrige kunstarter vises blot som ukommenterede diasshows (!) af mere eller mindre relevante billeder (for litteraturens vedkommende manuskriptsider, forfatterportrætter - den slags).

Bogen har forlaget derimod fået et imponerende flot resultat ud af med masser af illustrationer, fakta, sidehistorier og (mere eller mindre intetsigende) begrundelser for de enkelte valg. Så godt det nu har kunnet lade sig gøre.

Svag styring

For hvad udgivelsen også bliver er en udstilling af - om man vil et monument over - hvor svagt hele kanonprojektet, dets grundlæggende kvaliteter ufortalt, har været styret. I hvor ringe grad de enkelte udvalg har haft overordnede kriterier at arbejde ud fra, både hvad angår tidsmæssige og geografiske afgrænsninger, om det skal være enkeltværker eller livsværker, og i hvor høj grad de enkelte udvalg har fået frit løb til selv at skalte og valte. Hvorfor er kunstlistens begrundelser egentlig signerede, når nu de andre kunstformers ikke er?

Reduceret jazz

Mest patetisk er naturligvis stadig musiklisten, hvor udvalget ikke engang følte sig kompetent til at spænde over både klassisk, jazz og rock. Så det delte sig i to, der hver lavede sin i sig selv problematiske liste med iøjnefaldende tungvægt af henholdsvis klassisk guldaldermusik og rock fra 1970'erne.

Jazzen er derimod reduceret til dels Palle Mikkelborgs "Aura", dels en gammel lp-boks med guldalderjazz, som aldrig er genudgivet på cd. Til gengæld er der påklistret nogle hovsa-lister med evergreens og højskolesange, foruden at Sort Sol her åbenbart ikke er musik, men scenekunst (som opera til gengæld åbenbart ikke hører under).

Så er der filmudvalget, hvis udvalg pudsigt nok stopper i 1998, lige før udvalgsformanden Susanne Bier fik sit store gennembrud.

Nationalhelligdommen "Matador" har åbenbart for enhver pris skullet med, selv om det er en tv-serie, mens kortfilm og dokumentar helt er udeladt, ligesom ikke-fiktion er det på litteraturlisten - med det pudsige akrobatnummer til følge, at Søren Kierkegaards "Enten-Eller" bliver gjort til roman.

Skandalen

Og der er arkitekturudvalget, der udråber Jørn Utzons operahus i Sydney til det ypperste af det ypperlige - tilsyneladende uden smålig skelen til, at husets indre er en skandale og årsag til, at Utzon ikke siden har sat sine ben i Australien. Eller designudvalget, der føler sig kaldet til at politisere og fremhæve Poul Henningsen som "kulturradikal og samfunds-kritiker - ikke nationalist", hvorfor det så i øvrigt skulle udelukke hinanden.

Blødsødenhed

I sidste ende ligner det mest af alt en historie om kolde fødder. At et projekt, som i sin natur er provokerende elitært og nationalt, hen ad vejen har fået lov til at blive udvandet, degenereret og til dels forvansket til en gang konfliktsky normaldansk vi-skal-jo-alle-være-her-blødsødenhed, tilsyneladende iblandet panikanfald over måske ikke at være folkelige nok. Meget havde givetvis været lettere, hvis man fra begyndelsen havde prioriteret det store historiske overblik - som vel også var anledningen - højest. Og så skåret igennem og kun medtaget værker før, lad os sige, 1945.

Opfordringen er hermed givet videre til hvilken kulturminister, der engang ad åre skal give bolden op til en revideret kanon, der forhåbentligt også i et helt andet omfang vil blive fulgt til dørs af lige dele topstyring, konsekvens og mod.

Forudsætningen for den diskussion om danske værdier og udviklingen af dem, som kanonprojektet skulle lægge op til, er jo ikke mindst, at præmisserne er klare, og at talen, der føres, også er det.

jakob.levinsen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.