Åbningskoncert med Trio con Brio og Kasper Thaarup

Uropførelse af og filmpremiere om Bent Sørensen ved Schubertiade Roskildes åbningskoncert.

Roskilde Bibliotek: SCHUBERTIADE 2006 Åbningskoncert med
Trio con Brio og Kasper Thaarup, basun

Trods navnet bliver der langt fra kun spillet Schubert ved Roskildes årlige Schubertiade-kammermusikfestival, som åbnede i søndags og slutter den 1. september. Navnet på festivalen, der i år afholdes for 12. år, skal snarere tages bogstaveligt som den form for uhøjtidelige kammerkoncerter, som Franz Schubert i sin tid kom til at lægge navn til.

Med et betydeligt ambitionsniveau, også hvad angår at få udenlandske stjernenavne til byen, er Schubertiaden kommet til at så som den skarpeste kammermusikfestival i omegnen af København (hovedstadens eget musikliv har aldrig kunnet enes om at få en samlet musikfestival på benene, men det er en anden historie).

Dette års tema, hvad en del værker og udøvende angår, er primært Ungarn, men der er også markering af 100-året for det berømte bysbarn, tenoren Aksel Schiøtz (1.9.), og opførelse af Beethovens ekstremt krævende kæmpeværk "Missa solemnis" (27.8.).

Komponist i arbejde

Åbningskoncerten søndag var navnlig helliget et nulevende næsten-bysbarn, nemlig Bent Sørensen, der ud over at være sin generations betydeligste danske komponist, også bor i nærheden af Roskilde.

Efter først en uropførelse af en kort, karakteristisk sart 1. sats af hans kommende klavertrio "Skyggespil I" og siden det korte basunværk "Bells of Vineta" fra 1990 var hovedindslaget ved koncerten premieren på filminstruktøren Kassandra Wellendorfs film om Bent Sørensen og hans stykke "Birds and Bells" for basun og kammerensemble.

Eller rettere sagt to kvarterlange, indbyrdes sammenhængende film. I den ene fortæller Bent Sørensen selv om værkets tilblivelse og om komponistarbejde mere generelt, mens den anden lader en håndfuld gymnasieelever beskrive deres oplevelse af stykket.

Begge dele er lykkedes godt. Dels er den blufærdige komponist bragt til at folde sig ud med lige dele autoritet og pædagogisk sans, dels er det, netop fordi hans musik på én gang er meget kompleks og meget umiddelbar - ikke-intellektuel i udtrykkets positive betydning - så meget mere fascinerende at følge teenagernes først spontane, så mere reflekterede reaktioner på musikken. For lærere, der arbejder med ny partiturmusik, må det kunne indgyde nyt mod.

jakob.levinsen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.