Dimitri Verhulst: HOTEL PROBLEMSKI

Med en rå, bralrende humor og et groft sprog styrer belgieren Dimitri Verhulst ind i et belgisk asylcenter, så man ikke ved, om man skal le eller græde.

Dimitri Verhulst: HOTEL PROBLEMSKI

Oversat fra nederlandsk af Nina Malinovski og Ludo Leroy

154 sider, 229 kr.

Det ser ud til, at der er dukket en ny type civilisationskritik op. Der er tale om en ung litteratur, som tydeligvis ikke er bange for, ja, måske ligefrem ser en mission i, at trampe rundt i alle de mudderhuller, som det moderne, globale samfund efterlader sig.

Dimitri Verhulst, der ikke har været udgivet på dansk før, har med sin nye roman taget springet lige ind i så kontroversielt og mørklagt et emne som et moderne asylcenter. Alene tanken får det til at gyse i én af ubehag. For hvad finder man ikke dér på vrangsiden af det efter sigende så dygtige, kompetente og tolerante Europa?

Romanens fortæller er den sudanske flygtning Bipul Masli. Han sidder i en lejr for asylansøgere i Belgien og drømmer om den dag, da han kan forlade sin pariatilværelse. Han er ved at være led og ked af, at besøget hos den ildelugtende kvindelige frisør, det evindelige skakspil og en ny pakke cigaretter stadig er de eneste reelle afbræk i en grå masse af tom ensformighed.

Bipul Masli er uddannet fotograf. Med fotografens rastløse jagt på motiver iagttager han derfor stort og småt omkring sig og præsenterer på den måde læseren for stedets øvrige asylansøgere og deres forstemmende møde med den nye, fremmedartede kultur.

Hårdhændet og blid

Selv om Bipul Masli er umådelig hårdhændet i sin "kameraføring", har han alligevel en blid sans for nogle af de elendige skæbner, som omgiver ham. Da drengen Stipe med det sønderbombede ansigt glædestrålende viser ham bagsiden af sin T-shirt med ordene: "Dit sorte svin, tag hjem, hvor du kommer fra", oversætter han det uden tøven med: "Stipe, verdensmester i fodbold".

Jagten på en ny kone til Maqsood beskrives anderledes grovkornet. Det er faktisk en farce uden lige, fordi det naturligvis er uendelig svært også for de voksne flygtninge at bryde de vesteuropæiske koder. Ikke mindst når det gælder ægteskab og kærlighed. Af avisens ægteskabsannoncer fremgår jo, at kvinder som alt andet i et kapitalistisk samfund er til salg, men hvorfor er varedeklarationerne så lodret løgnagtige?

Både Maqsood og Bipul undrer sig, for de opdager hurtigt, at »buttet: står for fed, gopleagtig, mange rynker og flere deller,« medens »fraskilt: vitterligt står for fraskilt, men det understreger også logikken i, at en kvinde som hende bliver forladt.«

Snerrende ironisk

Den belgiske forfatter er snerrende ironisk, grænsende til det plat parodiske. Man ved snart ikke, om man skal le ad de stakkels flygtninge, som de fjumrer rundt i dette endeløse hul af en ventetid, eller om man skal græde med dem, når de kaster sig ud i oplagte fiaskoer.

Der er i det hele taget noget stand-up-comedian over romanens tone. Ved hjælp af en rå, bralrende humor og et groft sprog styres læseren intetanende lige ind i de mest forsimplede fordomme og klistrede klicheer. I første omgang tror man naivt og selvbevidst, at afsløringen gælder de fremmede, men med et kort, kontant ryk trækkes tæppet til side, og man ser sit eget spejlbillede. Ikke just noget kønt syn, men konfrontationen er i al sin pinlighed lærerig.

Personligt foretrækker jeg tyske Julia Francks mere intense beskrivelse af et asylliv i hendes "Lejrbål," som også er udkommet i dette efterår. Der er på den anden side ingen tvivl om, at Dimitri Vehulst med sin mere hæmningsløse og grænseoverskridende jargon fanger et publikum, der normalt viger uden om den slags politiske emner.

kultur@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen