Lars Bill Lundholm: SÖDERMALMSMORDENE

Lars Bill Lundholm: SÖDERMALMSMORDENE(Södermalmsmorden , 2003)Oversat af Bjarne Nielsen254 sider, 299 kr. Modtryk

Hvis man nu var lærer på en forfatterskole og skulle have et hold studerende i disciplinen "Krimi", ville man med fordel kunne anvende Lars Bill Lundholms "Södermalmsmordene" som en slags eksemplarisk fællesnævner.

Fundet af et opsvulmet lig svajende lodret fra et anker i en lille bådehavn i Stockholmsbydelen Södermalm og en senere mordbrand, der koster en hjemløs livet, giver den stockholmske drabsafdeling grå hår i hovedet. En tatovering på det våde lig tyder på en tilknytning til Fremmedlegionen. Men man skal både omkring et dubiøst brugtbilfirma, en boksende lånehaj samt den lokale filial af den russiske mafia for at opklare sagen.

"Södermalmsmordene" har en gedigen gammeldags intrige af den slags, hvor den opmærksomme læser faktisk har mulighed for at være et lille skridt foran opdageren, for der er diskret lagt nøgler til gådens løsning ud.

To svagheder

Også opdageren, kommissær Axel Hake, er af den klassiske slags. En ensom ulv med et spændt forhold til sine overordnede og lysende op blandt ligestillede, men mere fodslæbende kolleger.

Han har også den lille svaghed, der er et must for moderne helte siden romantikken. Hake har faktisk hele to svagheder. Den ene er hans dårlige ben, efter at en forbryders kugle har ødelagt knæet. Den anden er af mere abstrakt art. Hake har partner og lille datter. Men partneren Hanna (designer, hvad ellers?) nægter at bo sammen med en politimand, der ofte arbejder i døgndrift. Så de har hver sin lejlighed og til dels hvert sit liv med datteren Siri som mødepunkt. Det smerter den ellers så sikre efterforsker, at livet på hjemmefronten hele tiden står i opbruddets tegn.

Rundt i Stockholm

Med karakteren af Hakes privatliv lever "Södermalmsmordene" også op til nutidens krimi efter den skandinaviske model: Intrigesporet krydses historien igennem af fortællingen om individ og samfund. Her er der helt konkret to forventningsmønstre: et offentligt og et privat, så at sige. Får Hake fat i morderen? Når han at hente Siri i børnehaven, og hvordan får han redet trådene ud for dyrlægesøsteren, der har rodet sig ud i noget med militante dyreværnfolk?

Lundholm har et projekt: Hans krimier skal foregå i forskellige dele af Stockholm. Men her har forfatteren unægteligt svært ved at hæve sig over det banale, hør blot:

»Ved Järngraven nær ved sluserne var der mørkt og skummelt, men lidt længere væk, mod Gamla Stan og dens middelalder-naboer, så alt atter indbydende ud.«

Næppe det helt store stilistiske mesterskab.

Apropos det nys påbegyndte jubel-år: Det er fint at lytte til Salieri, men når man nu har en Mozart, så er der altså adgang til større oplevelser.

Anmelderen fik vist ikke nævnt, at kommissær Hake helt efter bogen naturligvis er suspenderet, da han på helt privat initiativ slår kloen i misdæderen.

kultur@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen