De grønne gjorde lykke

Genudsendelser fra tv-2, Sanne og Tim Christensen ved Grøn Koncert. Genkendeligheden er i top - men overraskelserne små - når Grøn Koncert-karavanen drager gennem landet.

Grøn Koncert, Skibhøj, Esbjerg

Fredag





Da Grøn Koncert havde premiere tilbage i 1983, var det Sneakers - dengang med en ganske ung og eksplosiv Sanne Salomonsen i front - der var med til at sælge billetter til Muskelsvindfondens senere så indbringende koncertvirksomhed. I 2005 er det den samme Sanne, der som et af hovednavnene skal trække publikum til den traditionsrige udendørsfestival, som gæster syv danske byer for tiden.

Det er tankevækkende. Ikke mindst fordi også to af de andre topnavne ved årets Grøn Koncert er veteraner på den danske scene: tv-2 og Tim Christensen.

Alle er garanter for professionel fællesnævner-rock, men Grøn Koncert-arrangørerne bør gøre sig overvejelser om, hvorvidt man skal gøre bedre reklame for fremtidens navne i dansk musik ved at lade dem få chancen på festivalens store scene frem for at pakke moderniteten væk på den mindre "Grøn Spot"-scene.

Provo

Her spillede f.eks. den humør-sprudlende provo-rapper Niarn, og han havde ellers vældig stærkt greb om det unge publikum ved Grøn Koncert, da der var premiere i Skibhøj uden for Esbjerg med ca. 17.000 gæster.

Hiphop'eren Niarn forstår at ramme den gyldne genvej mellem rapkæftet outsider-skryderi og melodisk charme, og efter flere blodige runder i den offentlige debatring mod feministen Hanne-Vibeke Holst må man sige, at det er rapperen, der stadig står op.

Javel, Sanne Salomonsen står da også stadig op - og vi fik et dybt kig ned i hendes bugnende hitkatalog. Men ud over at man kan nikke venligt til den fyldige pop/rock, er der ikke så meget at skrive hjem om.

Lidt lige som med harmoniernes og balladernes konge, Tim Christensen, som synes lidt mageligt veltilfreds med sin status som Beatles-nørdet dansk ekko og mester udi romantisk skarp melodisnedkeri.

tv-2 er bare tv-2, danskhed på linje med Kim Larsen, og tv-2 er indiskutabelt fremragende til at forene popfest med mild satire. Urørlig på sit felt - men totalt blottet for overrumplende fornyelse og vilje til samme.

Tomme tønder

Sidste indslag på Grøn Scene virkede bare ligegyldigt: Safri Duos jordskreds-væltende percussion-musik kan sende en grønlandsk trommedanser til tælling på få sekunder. Men man spejder langt efter enhver form for relevans eller musikalsk subtilitet i duoens lidt forældede dance-æstetik, der buldrer af lutter tomme tønder.

Lidt bedre går det for Johnny Deluxe, der dog stadig skylder os svar på, om gruppen er ude efter mere end et par flygtige pophits. Så er der unægteligt mere intensitet og troværdighed over Kira and the Kindred Spirits. Bandet spiller rock'n'roll med hænderne så dybt nede omkring musikkens rødder, at gruppen kunne kræve landbrugsstøtte: Kira Skov er en fantastisk show-woman, og med yderligere en håndfuld overbevisende sange kan det blive kæmpestort for Kira and the Kindred Spirits.

Men når alt er sagt og gjort, var det dog to sange af singer/songwriter Peter Sommer, der blev stående i det mentale landskab, da man forlod Skibhøj:

"Tigger" og "Valby Bakke" har dét fabulerende instinkt og dén magiske, melodiske kerne, som sangskatte er gjort af, og derfor skal han fremhæves her. Sidst - men bestemt ikke mindst.

kultur@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen