Modest Mouse: We Were Dead Before The Ship Even Sank.

Rockbandet Modest Mouse gik direkte ind på den amerikanske hitlistes førsteplads med et spraglet album.

Modest Mouse: We Were Dead Before The Ship Even Sank. Epic/Sony BMG

Hvis man foretrækker den enkle ligefremme rockformel, skal man holde sig væk fra amerikanske Modest Mouses nye album, der gik direkte ind på førstepladsen på den amerikanske hitliste.

Er man til gengæld vild med det bredtfavnende, nysgerrige og til tider sære og teatralske rockudtryk, som også canadiske Arcade Fire er eksponent for med stor succes, er We Were Dead Before The Ship Even Sank sagen.

Det er den slags album, der kræver tre-fire gennemlytninger. Men så begynder man også for alvor at høre, at der i virkeligheden er tale om iørefaldende numre, der trykker lystigt på den poppede mave.

I forhold til den fornemme forgænger Good News for People Who Love Bad News (2004) er den store forskel, at briten Johnny Marr er kommet med som guitarist.

Marr var i sin tid guitarist i det stilskabende britiske rockband The Smiths med Morrissey som karismatisk forsanger.

Ny rolle

I The Smiths var Johnny Marrs ambition intet mindre end at spille på den seksstrengede, som om han skulle udfylde rollerne for et helt orkester. I Modest Mouse skal Marr ikke køre hele musikbutikken. Her kommer Marrs fascinerende guitarspil i stedet til at fungere som det lyse og lette det poppede i et udtryk, der kan være både pompøst, manisk og dystert med sanger og sangskriver Isaac Brock som vokal indpisker og sprællemand.

Intimt højdepunkt

Albummets højdepunkter er den intime Little Motel, det funky hysteri Steam Engenius, den enkelt iørefaldende People As Places As People, glade popdrøn som Dashboard og Weve Got Everything samt det kunstneriske højdepunkt Parting Of The Sensory, der låner fra punk og folkemusik og derfor kommer til at lyde som et vanvittigt festligt øjeblik på et værtshus.

peter.schollert@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Del artiklen