Uligeløn i det private: En tredjedel af lønforskellen kan ikke forklares

Der er markant forskel på mænd og kvinders løn blandt højtuddannede i det private. En ny undersøgelse fra den akademiske fagforening DM viser, at køn stadig spiller en stor rolle.

Uligeløn i det private: En tredjedel af lønforskellen kan ikke forklares
Hver tredje krone i løngabet kan ikke forklares kan ikke forklares af erfaring, uddannelsesretning eller branche. Kvinder tjener fortsat mindre end mænd i det private.

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

Forestil dig, at du og din kollega har samme uddannelsesniveau, samme anciennitet og arbejder i samme branche. Alligevel står der tusindvis af kroner mere på hans lønseddel hver måned. Det lyder som en kliché, men det er virkeligheden for mange kvinder på det private arbejdsmarked anno 2025.

En ny lønundersøgelse fra den akademiske fagforening DM viser, at kvindelige akademikere uden ledelsesansvar i gennemsnit tjener 13,2 procent mindre end deres mandlige kolleger. Det svarer til over 8.000 kroner mindre om måneden.

Man kunne tro, at forskellen helt kan forklares med faktorer som branchevalg, uddannelsesretning eller anciennitet. Og noget af det kan den faktisk også. Når man korrigerer for disse forhold, bliver forskellen mindre. Men ikke meget. Der står stadig et uforklaret gab tilbage på godt 2.700 kroner om måneden.

At problemet består, er ikke nyt. DM har fulgt udviklingen i flere år, og den uforklarede lønforskel ligger stabilt mellem 3,6 og 6 procent. Og løn handler ikke kun om kroner og ører – den påvirker også pension, barsel og mulighederne for at investere i sit privatliv. Derfor er forskellen mellem mænd og kvinder ikke blot en sag for den enkelte, men et strukturelt problem, der former hele arbejdslivet.

Se undersøgelsen her

Tallene taler deres tydelige sprog. Kvinder får i gennemsnit 8.144 kroner mindre om måneden end mænd.

Men hvad kan du selv gøre, hvis du sidder med en følelse af, at din løn ikke matcher dit ansvar og dine kvalifikationer? Et første skridt er at få viden, og du kan kontakte DM for hjælp, hvis du oplever at være udsat for uligeløn.

DM stiller både tal og værktøjer til rådighed, blandt andet en lønberegner, hvor du kan sammenligne dig selv med andre i din branche. Det kan give et konkret afsæt, næste gang du går ind til en lønsamtale.

For forskellen på, om man accepterer en løn eller forhandler sig til mere, kan være stor – både her og nu, men også på den lange bane. En lavere løn i dag betyder mindre i pension i morgen.

Derfor er det afgørende, at lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke bare bliver en tør statistik, men noget vi handler på. Og at du som akademiker ikke står alene med spørgsmålet: “Får jeg egentlig den løn, jeg fortjener?”

DM’s undersøgelse understreger én ting: Uligeløn er ikke et fortidsproblem. Det er et nutidigt vilkår. Og det er et vilkår, som du kan tage stilling til – med de rette redskaber. Som medlem kan du både tjekke din løn med DM’s lønberegner, få fat i DM’s lønguide og booke en karrieresamtale, hvor du kan få rådgivning til at tackle din næste lønforhandling. Læs mere her.

Løngabet består. DM viser, at forskellen stadig er markant i 2025.

Vil du vide, hvor du selv ligger?
DM’s lønberegner giver dig overblik over, hvad andre i din branche og med din uddannelse tjener.

Prøv DM's lønberegner