Magnus nørdede te i Japan – i dag er han et forbillede for sit fag

Et rejselegat fra 3F gav den unge faglærte tjener Magnus Sejr mulighed for at fordybe sig i tebrygning i Japan og Paris. Hans nichenørderi gør ham til et forbillede, der er med til at kaste positivt lys på branchen.

Magnus nørdede te i Japan – i dag er han et forbillede for sit fag

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

22-årige Magnus Sejr er faglært tjener, men han er også en tjener med en mission. Magnus Sejr er nemlig te-sommelier.

Da han begyndte på tjeneruddannelsen, fandt han hurtigt ud af, at der var rigtigt mange tjenere, der vidste en masse om vin og kaffe. Men Magnus Sejr ville finde sin egen niche. Og han faldt for håndværket med at lave te, fortæller han.

”Der er meget at være ked af her i verden, men én af tingene er, at folk stadig får serveret te i breve på restauranter. Det håber jeg at kunne få folk vænnet fra,” siger den unge aarhusianer.

Håndværk kan også være på topniveau

Faktisk blev forelskelsen så stor, at han tog flere måneder ud af kalenderen og rejste til Japan for at nørde sin niche og dyrke sin faglighed.

Det blev muligt, da han søgte 3F Privat Service, Hotel og Restaurations rejselegatfond og fik hovedlegatet på 100.000 kr.

Hos 3F er man glad for at kunne sende dygtige unge håndværkere ud i verden.

”De rejser ud og henter ny viden og kommer hjem med kompetencer, der løfter hele branchen,” siger Michael Jørgensen, der er uddannelseskonsulent i 3F Privat Service, Hotel og Restauration, som er den gruppe, hvor tjenerne er organiseret.

Michael Jørgensen peger på, at Danmark allerede nu, men også i de kommende år får endnu større behov for dygtige faglærte.

”Vi har en udfordring nu – vi mangler unge mennesker, der vil være kokke, tjenere og receptionister. Turismen er vokset, især efter corona, og der mangler elever på området.”

Michael Jørgensen understreger, at 3F arbejder aktivt på at fremhæve erhvervsuddannelserne, herunder tjenere, hotelreceptionister og kokke.

”Vi vil gerne vise fagene fra deres bedste side og vise, at et håndværksfag kan være på et topniveau, hvor man er dedikeret og fordyber sig. Det er ikke forbeholdt de akademiske fag. Derfor støtter vi også initiativer som Fagtalent 2026, der netop hylder de unge, der løfter deres fag og inspirerer andre. 

Og det sætter Magnus Sejr pris på: ”Der er ikke så meget glamour i vores fag, så det er dejligt at blive anerkendt med et tiltag som Fagtalent.”

Vælg noget andet end tebreve!

I Japan fik Magnus Sejr mulighed for at fordybe sig i teplanter, bryggemetoder og den traditionelle Gong Fu-ceremoni. Senere gik turen til Paris og til videreuddannelse hos en dansk te-sommelier.

Han er “vildt stolt af”, at han har fået lov til at gå forrest på et felt, hvor der ikke er mange ildsjæle endnu.

”Jeg vil så gerne vise den her niche frem og give gæsterne en god oplevelse, så de tager noget andet en Pickwick-breve, næste gang, de køber te. Det er en tung mission, men det skal nok lykkes stille og roligt,” siger Magnus Sejr. 

Han er allerede godt i gang for udover at arbejde som tjener på restaurant Domestic i Aarhus, er han også i færd med at åbne sin egen tesalon, ”Obi na cha.”