Investering uden unødvendige omkostninger
Unødige omkostninger og skjulte gebyrer kan tage store bider af dit aktieafkast, hvis du ikke kigger dig for. Oskar Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank, giver her råd til, hvordan du undgår, at aktiegevinsten bliver formindsket af kurtage og depotgebyrer.
Denne artikel er sponsoreret af
Du har held med dine investeringer, men er du også heldig, når det kommer til udbetalingen?
Aktieinvestering er blevet nemt og populært blandt danskerne, men mange private investorer overser, at omkostninger og skjulte gebyrer spiser en stor del af deres afkast.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk er der markante forskelle på den billigste og den dyreste udbyder. Forbrugerrådet testede 17 banker og handelsplatforme, og den dyreste løsning kostede 4,5 gange så meget som den billigste. Som testen konkluderede, er der mange penge at spare, hvis man læser det med småt, før man vælger handelsplatform. Ifølge investeringsstrategen, Oskar Bernhardtsen fra Saxo Bank, er det afgørende at være opmærksom på en række faktorer, hvis man vil holde udgifterne ned, når man handler aktier. Hvis du vil investere i aktier uden unødvendige omkostninger og skjulte gebyrer, handler det om at gøre sit hjemmearbejde. Undersøg kurtage, valutaveksling, depotgebyrer og fondsudgifter, før du vælger en platform.
”Det kan virke som små beløb, men over tid kan de gøre en stor forskel på dit samlede afkast. Mange investorer kigger kun på afkastet, men glemmer at tage højde for de skjulte eller unødvendige omkostninger som kurtage, valutaveksling og depotgebyrer, der alle kan reducere ens fortjeneste betydeligt,” siger han.
Det er især de løbende omkostninger, som kan æde en stor del af opsparingen, da de betales som en procentdel af det investerede beløb.
”I princippet får man den samme aktie, om man køber den i den ene eller anden bank, men der er stor forskel på, hvad aktien på sigt koster dig. Derfor skal man kigge på de løbende omkostninger, renters rente, udviklingen på gebyrer,” forklarer Oskar Bernhardtsen.
Kig efter kurtagen
En løbende udgift er det depotgebyr, som bankerne opkræver for at opbevare dine værdipapirer, og den udgift skal man være opmærksom på. Testen fra Forbrugerrådet Tænk konkluderede, at netop denne udgift særligt var medvirkende til, at forskellen i omkostninger voksede over tid. Online platforme som Saxo Bank, der ifølge Tænk har de laveste handelsomkostninger, opkræver ikke dette gebyr.
Andre omkostninger afhænger af, hvor tit man handler. For hver handel skal betales kurtage, som er det gebyr, man betaler for at handle aktier, og handler man ofte, kan dette beløb også løbe op, da kurtagen varierer fra sted til sted. Kurtagen afhænger af, hvilken type værdipapirer, der handles, for hvor meget og hvor ofte. Tit er der en minimumskurtage, som kan løbe op i flere hundrede kroner hos de dyreste banker.
”For investorer, der investerer små beløb løbende, kan det være en dyr løsning, hvis minimumskurtagen er for høj. Hvis man køber for 100.000 kroner én gang, betyder det ikke så meget, men hvis man investerer et mindre beløb hver måned, kan en høj kurtage æde en stor del af ens potentielle afkast,” understreger Oskar Bernhardtsen.
Især når man handler i udlandet, kan kurtagen være høj, og derfor er det vigtigt at undersøge, hvad man betaler per handel. På udenlandske handler kan kurtagen løbe helt op i 200 kroner, og udover kurtagen kommer der også et valutavekslingsgebyr, da kronen bliver vekslet til den udenlandske valuta.
”Mange glemmer, at valutaveksling koster penge, og det kan hurtigt løbe op, især hvis man handler ofte,” påpeger han.
Populære fonde
Investeringer gennem fonde er en nem og populær løsning for de investorer, som gerne vil have en bred og fornuftig spredning uden selv at have besværet ved at udvælge den enkelte aktie. Vælger man denne løsning, skal man være opmærksom på, om man investerer gennem en aktivt forvaltet fond eller en passiv forvaltet ETF, som er de børsnoterede fonde. De er billigere end de fonde, der bliver bestyret af en forvalter, men de passive fonde forsøger heller ikke at slå et specifikt marked eller indeks, som den aktive forvalter gør.
”ETF-fonde følger bare markedet, men ofte er de en stabil og fin forretning, fordi mange aktive forvaltere ikke kan slå markedet. For nogen er det en bedre løsning at betale det mindre og gå efter et gennemsnitligt markedsafkast,” påpeger Oskar Bernhardtsen.
Jo større viden man har om aktiemarkedet og de børsnoterede virksomheder, desto bedre er man klædt på til at foretage fornuftige valg. Derfor er det også vigtigt at benytte en platform, der leverer god og letforståelig information i form af f.eks. analyser og nøgletal.