Få balance i din aktieportefølge

Hvor investerer du? Hvad investerer du i, og hvordan fordeler dine investeringer sig mellem aktier og obligationer?

Det er tre af de vigtigste parametre, når pengene skal investeres, men ifølge investeringsstrategi i Saxo Bank, Oskar Bernhardtsen, er det netop her, det tit går galt for danske privatinvestorer.

”Ofte ser vi blandt privatkunderne, at flere har en portefølje, der er markant ude af balance sammenlignet med verdensindekset. Det er vores indtryk, at mange ikke er bevidste om, hvad en ’neutral’ markedsportefølje egentlig er,” siger han.

Gennem de sidste 50 år har aktiemarkedet typisk givet et årligt afkast på syv til ti procent, og mange investorer har derfor en forventning om, at de kan opnå det afkast. Men hvis investeringerne ikke er ordentligt balancerede, risikerer man ubehagelige overraskelser. Oskar Bernhardtsen anbefaler, at man årligt giver sine investeringer et grundigt eftersyn, ikke mindst i en tid, hvor verden, som vi kender den, er under forandring.

”Jeg kan godt forstå, at mange er bekymrede for at købe amerikanske aktier efter Trumps genindsættelse, for der har været meget snak og en masse frygt i markedet, som har fået aktierne til at falde de sidste par måneder, men jeg er ikke bekymret på længere sigt. Nogen har måske ikke lyst til at investere i amerikanske virksomheder, men ud fra et aktiemæssigt synspunkt giver det stadig god mening,” siger Oskar Bernhardtsen.

Aktier eller obligationer

I en investeringsportefølje er forholdet mellem aktier og obligationer centralt. Typisk består en balanceret portefølje af 60 procent aktier og 40 procent obligationer. Ønsker man et højere afkast, sættes flere penge i aktier, mens den mindre risikovillig investor sætter flere midler i obligationer. Historisk set har mange danske investorer haft en stor overvægt af aktier, men siden renterne begyndte at stige i 2021, er obligationerne blevet mere attraktive.

”Som investor bør man tænke over, hvordan ens investering fordeler sig mellem aktier og obligationer. Mange har generelt flere aktier end obligationer, men efter at renterne er steget, ser vi flere investere i obligationer og obligationsfonde, da kursrisikoen er mere balanceret,” fortæller han.

Alderen spiller også ind på, hvordan man sammensætter sin portefølje. Jo tættere man kommer på pensionsalderen, desto mere skal man mindske risikoen i sine investeringer og sætte flere penge i obligationer.

”En 20-årig, som gerne vil i gang, kan godt være mere risikovillig og sætte næsten 100 procent i aktier, fordi der er mange år til at tjene pengene hjem,” siger han.

Danske eller udenlandske aktier

Mange investorer tænker dansk, når de køber aktier. Tal fra Saxo Bank viser, at hele 46 procent af de danske privatinvestorers aktieformue er investeret i danske aktier som Novo Nordisk, DSV og Pandora, mens blot en tredjedel er placeret i amerikanske aktier. De store C25 virksomheder har klaret sig rigtig godt, men det er alligevel en fejl ikke at tænke internationalt, når midlerne skal investeres, siger Oskar Bernhardtsen.

”Vores køb af danske aktier bemærkelsesværdigt højt, men problemet med at investere så meget i danske aktier er, at vores forventninger til både afkast og risiko ikke stemmer overens med virkeligheden. Når vi taler om, at aktiemarkedet historisk har givet mellem syv og ti procent i årligt afkast, er det baseret på globale aktier. Og på den internationale målestok fylder danske aktier ikke meget,” siger han.

Selv om danske aktier i mange år har været en god investering, oplevede markedet i 2024 et fald på tre procent, mens de globale aktier steg med 23 procent.

”Der er ikke noget galt i at investere i danske aktier, men det kan give en ubalance i porteføljen, hvis man udelukkende satser på hjemmemarkedet,” siger eksperten fra Saxo Bank.

Han anbefaler, at man kigger på det såkaldte verdensindeks, All Countries World Index, som viser, at de amerikanske aktier udgør 65 procent, mens Europa og Storbritannien udgør omkring 15 procent, og Japan tegner sig for fem procent.

”Ønsker man en neutral markedsportefølje, skal en betydelig andel investeres i amerikanske aktier, men de europæiske aktier har også klaret sig godt i år,” konkluderer Oskar Bernhardtsen.

De toneangivende europæiske aktier tæller blandt andet Novo Nordisk, Nestlé og ASML. 

Variationer i porteføljen

Medicin, tech eller elbiler?

Det er ikke ligegyldigt, hvilken branche man investerer sine penge i, og vil man sikre sig et fornuftigt afkast, skal man sprede sin investering over forskellige brancher.

”Mange danskere investerer i sundhedssektoren på grund af den store eksponering af Novo Nordisk. Samtidig er vi også glade for de store amerikanske teknologigiganter, når vi endelig vælger at investere i udlandet,” forklarer Oskar Bernhardtsen.

Han peger på, at en bredere spredning på brancher kan være en fordel, særligt i en tid præget af inflation og moderat stigende renter. Ifølge Bernhardtsen er bank- og forsikringssektoren samt virksomheder inden for såkaldt diskretionært forbrug og industri blandt de dominerende i verdensindekset. Diskretionært forbrug dækker over produkter som luksustøj og biler – forbrugsgoder, som vi køber, når der er gang i økonomien. Og netop disse sektorer drager fordel af en stærk økonomi med let forhøjet inflation, som det ses i USA.

”Derfor bør man tænke både sektor- og geografisk spredning ind i sin portefølje, hvis man vil opbygge en robust investering,” konkluderer Oskar Bernhardtsen.