Nye bygningsregler og hvad de kan betyde for dit kommende byggeri
Den 1. juli 2025 træder det nye bygningsreglement (BR25) i kraft. Det betyder strammere klimakrav og potentielt højere priser. Hvordan hænger det sammen, hvilke ændringer sker der og hvad betyder det for dig?
Nu også for enfamiliehuse
En af de store forskelle i det nye bygningsreglement er, at reglerne kommer til at gælde for flere. Siden 2023 har nybyggeri over 1.000 m² været underlagt krav om klimaberegninger og en grænseværdi for CO₂-udledning på 12 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år.
Men i BR25 bliver kravet udvidet til også at gælde andre slags nybyg, herunder enfamiliehuse, hvor grænseværdien bliver 6,7 kg CO₂-ækv. pr. m² pr. år. Så altså en forskel, der er til at få øje på, og klart et skridt i den rigtige retning.
Foto: På Funder Trindkær 15, viser eurodan-huse, at det er muligt at reducere CO₂-aftrykket, og samtidig bygge et stilfuldt, moderne hus. Huset kan besøges søndage 13-16.
Byggeproces, klimaberegning og dokumentation
Der kommer også regler for selve byggeprocessens energiforbrug og affaldshåndtering, der fremadrettet skal overholde en CO₂-grænseværdi på 1,5 kg pr. m² pr. år.
Derudover bliver der indført krav om dokumentation så alt nybyggeri, skal dokumentere sin samlede klimapåvirkning gennem en klimaberegning, der skal udføres af rådgivere og sendes sammen med færdigmeldingen.
Derfor er det ekstra vigtigt, at den entreprenør du vælger, kender reglerne og har ressourcerne til at overholde dem.
Foto: Huset på Funder Trindkær 13 har fået DGNB villa certifikat, og kan besøges søndage kl. 13-16.
Byggetilladelse før og efter 1. juli 2025:
Sender du din byggetilladelse før 1. juli bygger du efter nuværende regler i BR18:
Processen bliver som du kender det i dag – der er ingen ukendte faktorer.
Du bygger med kendte materialer og derfor kendte priser.
Du har stor grad af selvbestemmelse i forhold til indretning, design og materialevalg.
Sender du derimod din byggetilladelse efter 1. juli bygger du efter BR25:
Med nye krav kommer behov for nye processer, arbejdsgange og materialer.
Øget administration og dokumentation kan forlænge og fordyre byggeriet.
Der kommer begrænset frihed til indretning, design og materialevalg. Dit byggeri udleder mindre CO₂.
Foto: Huset på Funder Trindkær 13 har fået DGNB villa certifikat, og kan besøges søndage kl. 13-16.
Hos eurodan-huse er vi helt klar til det nye bygningsreglement. Så hvis man drømmer om at bygge hus, skal man ikke tøve med at kontakte os, siger Thomas Dahl, administrerende direktør hos eurodan-huse.