IBF vil flytte en tung branche: ESG-arbejdet begynder med cementen

Beton er overalt i det moderne samfund - i veje, fortove, kloaksystemer, tage, fundamenter og bygninger. Materialet er stærkt, holdbart og svært at komme uden om i byggeriet. Men det er også et materiale, der belaster klimaet betydeligt. Derfor er presset stigende på de virksomheder, der producerer beton: De skal kunne levere de samme robuste produkter som altid - men med et markant lavere CO2-aftryk. 

Det er den udfordring, IBF forsøger at løse. Den familieejede virksomhed, der blev grundlagt i 1960, er i dag en af Danmarks største betonproducenter med 1.227 medarbejdere, 37 produktionssteder og 13 datterselskaber. IBF producerer blandt andet fliser, belægning, tagsten, afløb, rør og fabriksbeton og er dermed en virksomhed, der fylder bredt i den danske byggebranche. 

Når IBF taler om ESG, handler det i praksis især om det første bogstav: ”E” for environment. Altså om klima, energi, ressourcer og virksomhedens samlede miljøpåvirkning. Og netop her står betonbranchen i et vadested. For selv om beton er et nødvendigt byggemateriale, er det også blandt de mere CO2-tunge materialer i byggeriet. 

Cement er den store synder 

Cementen er i dag ubetinget det, der har den største miljøpåvirkning i betonproduktionen. 

- I dag er cement den helt store synder. Den står faktisk for hele 85% af CO2-udledningen i et betonprodukt, fortæller ESG-chef i IBF Dorthe Aaboe Kallestrup. 

Og netop derfor retter IBF sin indsats mod selve opskriften på betonen og de steder, hvor man ellers kan bidrage hertil. Ifølge virksomhedens ESG-rapport havde koncernen i 2025 i alt 25 udviklingsprojekter i gang med det formål at reducere CO2-udledningen fra produkterne. 

En stor del af arbejdet handler om at erstatte eller ændre cementen. 

- Vi har arbejdet med at kombinere Futurecem - en CO2-reduceret cement - med GGBS, som er et restmateriale fra stålindustrien og tæt på CO2-neutralt, og den sammensætning har vist sig at reducere CO2-aftrykket markant, siger hun. 

- Hvis du tager et kilo cement ud, så kan du putte et kilo GGBS i, og så har du den samme funktionalitet og kvalitet, tilføjer hun. 

Store omlægninger 

Omlægningen kan virke lige til, men det er ifølge ESG-chefen en større proces, som blandt andet kræver ændringer i produktionen. 

- Vi skal have en ekstra silo op på hver af vores fabrikker, og når vi nu har 37 afdelinger, så kan man godt forestille sig, hvor lang tid det egentlig tager at ændre processerne, forklarer Dorthe Aaboe Kallestrup. 

Samme produkt, bare lavere CO2-udslip 

Byggebranchen er historisk blevet målt på pris - ikke på CO2 reduktioner. Det har bremset omstillingen. 

- Vores erfaring er, at de to hensyn ikke behøver stå i modsætning. Ved at erstatte en del af cementen med alternative bindemidler og tilpasse produktionen kan vi reducere CO2 markant uden at øge prisen, fortæller Dorthe Aaboe Kallestrup. 

Det er IBF allerede godt i gang og på produktsiden er resultaterne tydelige. Allerede i 2024 blev hele standardsortimentet indenfor afløb relanceret med GGBS, hvilket for eksempel reducerede CO2-udledningen med 74,8 kg CO2 i et Ø1000-rør. På flise- og belægningsområdet er gevinsten også mærkbar. For eksempel er en modulflise på 6 cm reduceret fra 15,9 til 10,3 kg CO2 pr. m², mens industristen på 8 cm er reduceret fra 20,6 til 12,6 kg CO2 pr. m². 

Og det er netop her, Dorthe Aaboe Kallestrup ser et vigtigt bevis på, at omstillingen kan slå igennem i stor skala. Med henvisning til virksomhedens tolagsfliser, siger hun: 

- 80% af alt fliser og belægning, som vi producerer, er i dag CO2 reduceret fortæller hun, og hun fremhæver samtidig, at omlægningen ikke ændrer ved det, kunderne møder: 

- Det væsentligste i denne sammenhæng er, at det er samme produkt, det er samme varenummer, det er samme kvalitet, det er samme holdbarhed. Og det er samme pris. Så det eneste, vi har lavet om, er CO2-aftrykket. 

Mindre CO2-udslip som standard frem for specialisering 

Det er en vigtig pointe i en branche, hvor grøn omstilling ofte forbindes med merpris. For IBF er ambitionen snarere at gøre CO2-reduktion til standard end til specialbestilling. Og det gælder også fabriksbeton, hvor koncernen allerede har mere end 30 typer med Futurecem og kan dokumentere markante fald i CO2 for flere styrkeklasser. For eksempel er en almindelig standardbeton (C20/25) reduceret fra 230,0 til 108,6 kg CO2 pr. m³. 

Men ESG-arbejdet stopper ikke ved selve betonen. På energisiden havde IBF i 2025 41 solcelleanlæg, der producerede 3,8 mio. kWH og kunne dække 18 procent af eget elforbrug. 25 procent af alle personbiler er skiftet til el, og 41 procent af truckflåden er elektrificeret. Derudover har koncernen åbnet en offentlig ladestation til tung transport i Ejby og sendt de første elektriske betonkanoner på vejene. 

Dokumentation er vigtigt 

Dokumentation spiller samtidig en stadig større rolle i byggebranchen, hvor kravene til transparens og CO2-aftryk er skærpet markant. Hos IBF er det derfor et centralt fokusområde at kunne levere præcise og brugbare data til kunderne  

- Det er helt afgørende i dag, at virksomheder kan dokumentere deres produkters klimaaftryk. Vi har opbygget vores eget EPD-team og har allerede en lang række EPD’er (red, Environmental Product Declarations), som dokumenterer det præcise CO2-aftryk fra vores produkter, siger Dorthe Aaboe Kallestrup. 

IBF kan både levere produktspecifikke EPD’er og projektspecifikke EPD’er til konkrete byggerier, hvilket er nødvendigt i forhold til de gældende lovkrav om maksimal CO2-udledning pr. kvadratmeter nybyggeri. Samtidig tilbyder virksomheden digitale CO2-rapporter baseret på EPD-data på de købte varer, så kunderne kan få et præcist overblik over CO2-aftrykket – hvad enten det er for et enkelt projekt eller samlet over en periode til brug i klimaregnskabet. 

Håber på at hele branchen rykker sig 

For Dorthe Aaboe Kallestrup handler det samlede billede om at tage ansvar i en branche, som ikke kan springe klimaudfordringen over. Derfor formulerer hun også ambitionen klart hos IBF: 

- Vi vil gerne være med til at gå forrest, og vil man det, handler det om først og fremmest at acceptere branchens tyngde - og derpå bevise, at også tung industri kan flytte sig, fastslår hun.