Bag komikken og kærlighedsfesten lurer magtmisbruget
’Fête galante’ betyder kærlighedsfest – men kærligheden kommer på prøve i Den Jyske Operas opførelse af operaen Fête galante. Festen kommer ud af kontrol, og seriøse emner som kønsroller, privilegier og magtmisbrug pibler frem i det florlette univers og i den folkekære danske komponist Poul Schierbecks tempofyldte og elegante musik.
Denne artikel er sponsoreret af
Der ligger en række dyremasker på rekvisitbordene i hver sin side af scenen. Hvide kaninmasker over for sorte rovdyrsmasker indikerer tydeligt, hvem der jager hvem i operaen Fête galante. Vi er ellers til kærlighedsfest blandt Frankrigs adelige i Kong Ludvig XV’s tid i 1700-tallet. Her befinder vi os i et florlet laksefarvet univers, hvor champagnen flyder, kjolerne strutter, og pudderparykkerne stritter på hovederne på de danske og nordiske operasangere, der lige nu øver på Den Jyske Operas opførelse af den danske opera Fête galante, der har premiere d. 20. februar i Musikhuset Aarhus.
Men selvom øjet frydes af scenograf og kostumedesigner Astrid Lynge Ottosens æstetik, og øret fornøjes af musikken i danske Poul Schierbecks opera, pibler de alvorlige emner frem i fortællingen. Det forklarer operaens instruktør Jacob Schjødt, der til dagligt har virke som teaterchef på Odense Teater.
”I Poul Schierbecks opera præsenteres vi for en verden, hvor privilegerede mænd ikke skyr mange midler for at få, hvad de gerne vil have. Mændene jager, og kvinderne er byttet. Det er en verden, hvor lyst, erobring og begær hersker i en sådan grad, at egentlig kærlighed ikke kan eksistere. Og når muligheden for den sande kærlighed så alligevel opstår, er det da muligt at forandre verden, så kærligheden kan leve?” - spørger han retorisk.
”Jeg troede jagtretten her var fri”
I Fête galante har Grev René opsat en falsk bryllupstfest for ham selv og den unge pige Suzon. Grevens drikfældige venner skal forestille at være vidner, og den falske bryllupskontrakt bliver underskrevet af en fuld lakaj udklædt som notar. En måske formildende omstændighed for Renés bedrag kunne være, at hvis René og Suzon bliver ”gift”, imens Kong Ludvig XV er bortrejst, omgår parret kongens ret til at være sammen med bruden på førstenatten.
Kærligheden – ægte eller ej – har trange kår i denne verden, og det er ikke let at være fri og kvinde. Det mærker publikum gennem Suzon, der slår sig på både krop og sjæl i denne mandsdominerede og hierakiske verden, hvis fundament alligevel slår sprækker efterhånden, som handlingen skrider frem. For de seneste års #metoo-bevægelse viser, ifølge Jacob Schjødt, at forandring altid er mulig, hvis man griber muligheden.
”De senere års heftige opgør med grænseoverskridende adfærd, krænkelser og magtmisbrug skaber en kontekst til Fête galante, der bringer det 94 år gamle operaværk helt ind i vores tid. Vi ser den kultur, der bliver gjort op med i disse år, meget tydeligt på scenen.”
Det ses bl.a. på scenen, hvor en af grevens venner forgriber sig på Suzon ud fra en logik om, at ”jagtretten her var fri”. Overgrebet får konsekvenser og sætter en bevægelse af reaktioner i gang blandt Grev René og hans før så samvittighedsløse venner.
Vi forsøger i Fête galante at udnytte de vidunderlige kontraster, der er i, at musikken og hele situationen er festlig og let og samtidig har en bund af den dybeste alvor og mørke.
Instruktør Jacob Schjødt
Skrevet i forandringens tid
Selvom Fête galante er komponist Pouls Schierbecks (1888-1949) eneste opera, kender du helt sikkert andre af hans musikalske bedrifter; ”I Danmark er jeg født”, ”Det er i dag et vejr” og ”Hør den lille stær” for nu at nævne nogle af hans mest kendte bidrag til den danske sangskat.
Operaen Fête galante har dog sin helt egen lyd og er, ifølge dirigent Christian Øland, fuld af lyriske detajler og temposkift og en sammenvæving af forskellige stilarter. Den musikalske stil kendetegner i høj grad den tid, hvor operaen fra 1931 er skrevet i. Det var en periode med rivende udvikling, og det kan høres i musikken. Fête galante byder, ifølge Christian Øland, derfor både på elementer af rokoko og barokmusik, noget ”Puccinisk” og ikke mindst noget ”Carl Nielsensk”. ”Han var nok inspireret af den tid, hvor Fête galante er skrevet, som er et sammensurium af genrer og stilarter. Det er enormt godt skrevet og orkestreret” fortæller Christian Øland i dette interview.
Griber vi selv muligheden for forandring?
Undervejs i operaen fortryder Grev René sit bedrag med ordene ”Hvad har jeg gjort, jeg elsker hende jo”. Efter et virvar af forviklinger og flere farverige karakterers mere eller mindre uetiske valg – vi taler forsøg på økonomisk afpresning, en lige-ved-og-næsten pistolduel og personforfalskning – ender operaen alligevel med, at Suzon og Grev René forenes, og den undervejs iturevne ægteskabskontrakt klistres sammen igen.
Instruktør Jacob Schjødt peger på, hvordan Fête galante lykkedes med en fortælling , der balancerer mellem komik og alvor, historie og aktualitet:
”Vi forsøger i Fête galante at udnytte de vidunderlige kontraster, der er i, at musikken og hele situationen er festlig og let og samtidig har en bund af den dybeste alvor og mørke. På den måde har det været vores ambition at revitalisere en af dansk operas glemte skatte. Fête galante er et værk, som har forandringens mulighed i sig. Spørgsmålet er, om karaktererne griber den mulighed? Og det samme kan jo siges om os – griber vi muligheden for at forandre verden?”