Kalmar-Huse

Sommerhuset er familiens nye sort

Far og mor gør det af et godt hjerte, når de slæber hele familien om på den anden side af jorden for at koble fra. Men øvelsen kan faktisk gøres med en langt mindre indsats ved at flytte i sommerhus noget nærmere på hjemmet.

Foto: iStock
Artiklen er leveret af

”Børnene gør jo det, mor og far dikterer, men det er ikke let eller på nogen måde afslappet at være et lille barn og blive slæbt gennem en stor lufthavn, rejse et døgn – i fly, transfer og bus – før man endelig når frem på den anden side af Jorden til varmen, all inclusive og en smadret døgnrytme,” siger familieterapeut Lola Jensen.

I hendes seneste bog ’Må vi så få ro’ foreslår hun, at familierne som alternativ til udlandsrejsen i stedet vælger en sommerhusferie tættere på hjemmebasen, hvor fokus ikke er varmen og det eksotiske, men derimod nærværet og roen. Dét er der faktisk flere familier, der er begyndt at foretrække, og det kommer ikke bag på familievejlederen.

Mor har brug for ro

”Familierne søger i højere grad det simple liv. Specielt kvinderne finder ro ved at komme væk fra hverdagen og i sommerhus. De kan opleve, at have stor indre uro i dagligdagen. De vil være en god mor, en god arbejdskraft, en god kone med perfekt udseende. Når der er spekulationer og uro i det indre om at indfri alle disse forventninger, giver det ofte behov for ydre ro og orden. Ydre ro betyder her et hjem, hvor alt ’står ret’, hvilket ikke giver den store mulighed for leg og afslapning. For mors indre forventningskaos giver hende behov for ydre orden, hvilket for mange kvinder betyder, at de ikke kan slappe af i eget hjem og derfor ikke giver feriefornemmelse. Derfor er det godt at komme i sommerhus eller kolonihave - væk fra matriklen,” forklarer Lola Jensen.Det er dog ikke ligegyldigt, hvad det er for et sommerhus.

Sand på gulvet og leg ved bordet

”Selvfølgelig skal børn lære at tage hensyn, men et sommerhus fyldt med dyre designermøbler og sarte gulve, duer ikke. Det skal derimod være indrettet, så man kan gå rundt med sand på tæerne og kan tegne ved bordet uden, at forældrenes blodtryk stiger. En rigtig god idé kan være at låne/leje et sommerhus. Derved slipper familien for den løbende vedligeholdelse og kan bare nyde. Nogle er heldige at have forældre med et sommerhus, de kan låne i årevis og bare slappe af i trygge omgivelser,” siger Lola Jensen.

Hun nævner desuden tiden som et parameter, der tæller på en særlig måde, når man kender huset.

”Ferien er jo ikke så lang, og derfor bør den tilrettelægges med optimal udnyttelse af tiden til samvær under overskriften fællesskab, nærvær, åndehuller, ro til fordybelse og også gerne kedsomhed. Det kendte sommerhus hjælper alt dette godt på vej,” siger Lola Jensen.

Sommerhuset er en hurtig energioplader

”Det er ikke ualmindeligt at høre om familier, der tager forældreorlov i tre til fire måneder for at slappe af og komme ned i gear ved at rejse til Bali. Men det energiboost kan man altså få i et sommerhus på langt kortere tid,” siger Lola Jensen og uddyber:

”Det kræver, man kender huset, og dermed ved, hvad der skal til for at dæmpe støjen (med fx voksdug på spisebordet) i stuen, så alle kan trives. Når man laver ingenting i velkendte omgivelser, hvor man ikke har et ansvar for eksempelvis vedligeholdelse, så er det lettere at få det bedste frem i sig selv, få energi, slappe af og nyde hinandens nærvær,” forklarer Lola Jensen

Familieliv og nærvær er kodeord for sommerhus. Har man som barn holdt sine ferier i et sommerhus, glemmer man aldrig de mange timer, hvor man har familiens udelte

Familierne invaderer sommerhusmarkedet

Hos ejendomsmæglerkæden home kan man sætte tal på den interesse for sommerhuse, som Lola Jensen omtaler. Her har man registreret en stigning i salget af sommerhuse fra 2016 til 2017 på hele 23 procent.

”Tidligere fyldte seniorsegmentet meget. Nu oplever vi et lidt ændret købs- og kundemønster.
For mens seniorsegmentet fortsat ønsker sommerhus, vælger en del af dem nu et, der ikke kun har plads til dem selv, men også til børn og børnebørn. Samtidig ser vi flere børnefamilier, der vælger sommerhuset til,” siger kommunikationskonsulent hos Home Michael Dalsager. Han forklarer sommerhusets comeback med følgende:

Arbejde og verdensuro giver sommerhuset comeback

”Det er to hovedårsager til den øgede interesse. Dels er verden blevet mere utryg, hvilken kan give et ubevidst ønske om at blive i Danmark i ferierne. Og dels oplever mange familier en meget stresset hverdag, der skriger på ro og nærvær. Det kan sommerhuset i den grad give. Sommerhuset giver kontrast til hverdagen og mulighed for at bryde de vante cirkler. Her kan man lege, spille og hygge og komme ned i gear,” siger Michael Dalsager.

Hvis man hører til den slags mennesker, der har brug for varme og lys i et omfang, det danske klima ikke giver mulighed for, så kan der faktisk blive råd til det, selv om man skulle vælge at blive sommerhusejer.

Udlejning giver råd til det hele

På trods af en temmelig dårlig sommer blev der sat udlejningsrekord på sommerhusmarkedet sidste år. I alt 19,2 millioner overnatninger blev det til i 2017 ifølge Danmarks Statistik. Det er lidt mere end en halv million flere overnatninger end året før.

Sommerhusferie er dermed kommet i så høj kurs, at det er muligt at skabe indtjening gennem udlejning, hvis man kan leve med, at fremmede sover i feriesengen og drikker af yndlingskoppen. Kan man acceptere det, er der for et nyere, pænt funktionelt sommerhus til familien på fire mulighed for at tjene til en udlandsferie samtidig med, at man benytter sommerhuset selv i begrænset omfang. På den måde kan man sikre sig både varme og nærvær og ro, uden at bunden bliver slået ud af budgettet.

”De færreste køber et sommerhus som investerings- og udlejningsobjekt, men for at samle gode minder og gode oplevelser. De øgede muligheder for at udleje giver dog ikke bare større aktivitet på sommerhusmarkedet. Det giver også mulighed for ejeren af sommerhuset både at nyde ferie i Danmark og tage en tur til udlandet,” siger Michael Dalsager fra Home.

Denne artikel er Sponsoreret af Kalmar-huse

Kalmar-huse som blev grundlagt i 1968, har siden starten haft et ønske om at levere typehuse af høj kvalitet med frihed til individuelt at ændre i typehusenes design. Kalmar-huse tilbyder stor fleksibilitet i størrelse af rum og design når du skal bygge et fritidshus. Hos Kalmar-huse kan du yderligere bestemme om du vil have dit fritidshus leveret NøgleFærdigt og klar til brug, eller om du vil spare penge og være med på hele eller dele af byggeprocessen som LukketRåhus eller MedByg. Læs mere om Kalmar-huse på www.kalmar-huse.dk

Følg
Jyllands-Posten
Kalmar-Huse
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sommerhuset er familiens nye sort

Far og mor gør det af et godt hjerte, når de slæber hele familien om på den anden side af jorden for at koble fra. Men øvelsen kan faktisk gøres med en langt mindre indsats ved at flytte i sommerhus noget nærmere på hjemmet.
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sommerhusdrømme - nyt eller gammelt

Fra at være not er sommerhuset nu ganske hot. Både udlejningsbureauer og ejendomsmæglere melder om øget interesse. Men hvad er det, der bliver efterspurgt, og hvordan realiserer vi drømmen?
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sådan finder du din sommerbolig

Vil du sikre dig den korteste vej til din sommerhusferie så læs med her, hvor vi klæder dig på til at finde din drømmebolig.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her