Kalmar-Huse

Sommerhusdrømme - nyt eller gammelt

Fra at være not er sommerhuset nu ganske hot. Både udlejningsbureauer og ejendomsmæglere melder om øget interesse. Men hvad er det, der bliver efterspurgt, og hvordan realiserer vi drømmen?

Artiklen er leveret af

Efter år med søvndyssende ro på sommerhusmarkedet, er køberne begyndt at melde sig. Ældre som yngre kører sommerhusområderne i Vestjylland, Nordjylland, Nordsjælland og Vestsjælland tyndt for at finde den helt rigtige feriebolig. Og let er det ikke.

For selv om der findes lidt over 200.000 sommerhuse i Danmark og hovedparten af dem er fra 1960’erne og dermed oser af ferieidyl og simple living. Ja, så viser en undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden home, at der er grænser for hvor meget simple living, danskerne i virkeligheden vil have. Køberne foretrækker nemlig sommerhuse i god stand og høj bekvemmelighed.

”Folk orker ikke at skulle bruge ferien på at arbejde på deres sommerhus. De vil hygge sig med familien, og derfor søger de efter sommerhuse, der ikke kræver den store vedligeholdelse,” siger ejendomsmægler i Home Ebeltoft-Syddjurs, Steffen Gandrup.

Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvor meget man vil benytte sit sommerhus og til hvad. Jo flere moderne faciliteter, jo oftere vil man bruge sommerhuset.

Sort træhus hitter

Udtryksmæssigt er en af feriefavoritterne, ifølge ejendomsmægleren, et klassisk sommerhus i sortmalet træ med hvide vinduer og lys træbeklædning indvendig. Dem findes der temmelig mange af, idet mange af 60’er-sommerhusene – og ikke mindst de endnu ældre sommerhuse lever op til dette. De er dog ikke helt så vedligeholdelsesfri, som køberne ønsker sig.

Arkitekt og bygningskonstruktør Jesper Holm råder til, at man tænker sig godt om, inden man kaster sig ud i et sommerhus med 60 år+ på bagen, hvis målet er, at man vil holde ferie i sommerhuset og ikke arbejde.

”Når man kaster sin kærlighed på et ældre sommerhus, skal man være opmærksom på, at vedligeholdelsen ofte er stor, og at der tit skal en modernisering til, hvis det skal matche de moderne krav til samvær,” siger Jesper Holm.

Han ville personligt kun kaste sig ud i sådan et køb, hvis han kunne nøjes med at male. Eller hvis beliggenheden var så fantastisk, at han med fordel kunne rive huset helt ned og bygge nyt.

Tjek mulighederne i det klassiske sommerhus

”Ældre huse er ikke indrettet, så de matcher moderne familiers behov. De har ofte ikke køkkenet placeret centralt i huset, men gemt væk i den ene ende. Det kan man ikke altid bare lave om på,” forklarer Jesper Holm.

Han opfordrer til, at man som en del af sin købsresearch tjekker www.weblager.dk for her at se sagsmappen for det enkelte sommerhus. Det kan afdække, hvad der er muligt at ændre på huset uden den store økonomiske og tidmæssige udskrivning. Hvis man ikke selv forstår sig på byggeri, må man tage en ekspert med under armen.

Hvis konsekvensen er, at man ikke kan forvandle det stemningsfulde sommerhus til en funktionel feriebolig for familien anno 2018, kan alternativet være at bygge nyt. Her er du godt tjent med at lave et grundigt forarbejde, hvis du vil ende med et resultat, der giver plads til ferie og afslapning, når du er i sommerhuset.

I et moderne sommerhus skal der være plads til den store familie, og når vennerne kommer forbi.

Byg din egen feriedrøm

 Første step, når man skal bygge nyt, handler om at finde den rigtige grund. Der er overordnet to muligheder. Enten køber man en af de mange ubebyggede fritidsgrunde, eller også finder man et godt beliggende sommerhus, der er nedrivningsmodent. I begge tilfælde er beliggenheden vigtig. Den kan du ikke lave om på.

Beliggenhed er i dag ikke kun udsigt til skov og strand.

”Tænk på om huset kan komme til at ligge højt nok i forbindelse med eventuel oversvømmelse. Tænk på hvilke overvejelser du bør gøre dig, hvis du vælger en grund tæt på en kyststrækning eller en å,” siger Jesper Holm og henviser til de voldsomme naturkræfter, som boligejerne spredt over hele Danmark har oplevet de seneste par år.

Han råder til, at man rådfører sig med den pågældende kommune og her sikrer, at man er fuldt oplyst om lokale og kommunale forhold, inden arbejdet går i gang. Og så råder han i det hele taget til, at man ikke giver sig i kast med et byggeri uden en rådgiver ved sin side.

Tendensen med at rive ned og bygge nyt bekræfter Anker Wind Norup, administrerende direktør hos Kalmar-Huse, der i år har 50 års jubilæum med at bygge fritidshuse i Danmark.

”Langt de fleste af vores salg af fritidshuse de seneste år har været til kunder, der har købt et ældre og utidssvarende sommerhus. De fortæller ofte, at det ikke har været muligt indenfor en fornuftig økonomisk ramme at få huset til at leve op til de krav om størrelse, isolering og anvendelighed, moderne familier i dag har. Og så river de det gamle ned og får bygget et hus med samme charme – men med moderne faciliteter,” siger Anker Wind Norup.

Det kan være en god idé at udleje sit sommerhus for at holde omkostningerne nede. Det bliver en helt del nemmere med jacuzzi, opvaskemaskine, vaskemaskine og andre faciliteter, der giver følelse af luksus og ikke stjæler tid fra hyggeligt samvær.

Sæt eksperterne i gang og nyd ferien

Men det er et stort projekt at bygge nyt midt i en travl hverdag. Derfor er det vigtigt at have en uvildig sparringspartner på sidelinjen til at varetage sine interesser. Især med et sommerhusbyggeri, som man er fysisk på afstand af, kan det være afgørende at have et par uvildige øjne med i processen.

”Typehusfirmaerne står for langt størsteparten af sommerhusbyggeriet. De har deres helt egne kontrakter. Men det betyder jo ikke, man ikke kan lade en advokat øje kontrakten igennem, så man ved, hvad man går ind til og evt. får ændret de ting, der er uhensigtsmæssige i forhold til den aktuelle aftale,” siger arkitekt og bygningskonstruktør Jesper Holm.

Han opfordrer også til at lade en byggesagkyndig blive knyttet til projektet.

”Når man benytter sig af et fagligt tilsyn under opførelsen, sikrer man, at fejl bliver fanget i tide, og slutproduktet bliver som ønsket,” forklarer arkitekten, der typisk anbefaler et syn, inden hver betalingsrate skal falde. Dermed er den byggesagkyndige også med, når nøglen til sommerhuset skal overdrages.

”Inden da laver den kommende ejer og den byggesagkyndige en gennemgang af huset, så de ved møde med byggefirmaet kan levere en fejl- og mangelliste. På mødet kan man lave en klar aftale om, hvornår fejl og mangler senest bliver udbedret. Hvis huset ikke er indflytningsklart på grund af alvorlige fejl, der gør huset ubeboeligt, bør afleveringsforretningen udskydes til de alvorlige fejl er udbedret. Det betyder også, at den sidste betalingsrate skal tilbageholdes til afleveringsforretningen er på plads. Når det sker, skal sommerhuset færdigmeldes hos kommunen og ferielivet kan begynde,” siger Jesper Holm.

Denne artikel er Sponsoreret af Kalmar-huse

Kalmar-huse som blev grundlagt i 1968, har siden starten haft et ønske om at levere typehuse af høj kvalitet med frihed til individuelt at ændre i typehusenes design. Kalmar-huse tilbyder stor fleksibilitet i størrelse af rum og design når du skal bygge et fritidshus. Hos Kalmar-huse kan du yderligere bestemme om du vil have dit fritidshus leveret NøgleFærdigt og klar til brug, eller om du vil spare penge og være med på hele eller dele af byggeprocessen som LukketRåhus eller MedByg. Læs mere om Kalmar-huse på www.kalmar-huse.dk

Følg
Jyllands-Posten
Kalmar-Huse
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sommerhuset er familiens nye sort

Far og mor gør det af et godt hjerte, når de slæber hele familien om på den anden side af jorden for at koble fra. Men øvelsen kan faktisk gøres med en langt mindre indsats ved at flytte i sommerhus noget nærmere på hjemmet.
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sommerhusdrømme - nyt eller gammelt

Fra at være not er sommerhuset nu ganske hot. Både udlejningsbureauer og ejendomsmæglere melder om øget interesse. Men hvad er det, der bliver efterspurgt, og hvordan realiserer vi drømmen?
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sådan finder du din sommerbolig

Vil du sikre dig den korteste vej til din sommerhusferie så læs med her, hvor vi klæder dig på til at finde din drømmebolig.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her