Kalmar-Huse

Sådan finder du din sommerbolig

Vil du sikre dig den korteste vej til din sommerhusferie så læs med her, hvor vi klæder dig på til at finde din drømmebolig.

Artiklen er leveret af

Man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen. Det forhold gør sig også gældende, når man ser på sommerhus. Ganske ofte skal man se på uendelig mange sommerhuse, før man finder det rigtige.

Det er et sanseorgie af indtryk, vi skal forholde os til, når vi går i købstanker. Så selv om det er en forholdsvis stor udskrivning, vi er i gang med, så er det sjældent det rationelle, men derimod det følelsesmæssige, der styrer os. Derfor kan det være en rigtig god idé at være klædt på, før vi ser på sommerhus. Det kan spare mange timer, mange penge – og så kan en målrettet research være lige præcis det, der leder os sikkert i mål.  

Syddjurs er et af det største sommerhusområder i Danmark. Her har home-mægler Steffen Gandrup daglig dialog med potentielle sommerhuskøbere – en gruppe, der lige nu kun bliver større og bredere.

”Vores købere er både ældre, der eksempelvis vil have et mindre bekosteligt alternativ til deres villa, og det er børnefamilier, der vil ud i naturen. Det er samtidig folk, der køber med hjertet og ønsker noget, der passer sig selv – og noget de kan have for sig selv. De ønsker oftest ikke at leje ud på trods af efterspørgslen,” fortæller Steffen Gandrup.

Han får blandt anden henvendelser fra en større gruppe ældre, der endnu er en del af arbejdsmarkedet, men som ønsker en sommerbolig, der på sigt kan afløse helårsboligen.

Isolering og varmeløsning er vigtig

”De nye regler for beboelse af sommerhuse betyder, at pensionister har ret til at bo i deres sommerhus hele året, når de har haft huset et år. Det betyder, at et modent par kan skifte den dyre helårsbolig ud med et mindre og billigere sommerhus og på sigt bo her hele året,” fortæller Steffen Gandrup, der råder denne købergruppe til at skele meget til isolering og opvarmningsmuligheder i vurderingen af sommerhuset. Modsat helårshuse følger der ikke en energimærkning med et sommerhus. Derfor bør man være meget opmærksom på, hvordan den tidligere ejer har brugt huset rent energimæssigt.

”De ældre huse er oftest ikke isoleret, så man kan bo i dem om vinteren. Her er man nødt til at finde et velisoleret sommerhus meget gerne med en luft-til-luft varmepumpe,” siger Steffen Gandrup.

Arkitekt og bygningskonstruktør, Jesper Holm, gør desuden opmærksom på, at man bør forholde sig til selve isoleringsmaterialet, facadevalget og byggemetode.

”I 60’erne isolerede man med flamingoplader og blød masonit. Det er materialer, der i dag er ulovlige pga. brandfaren. Samtidig er mange gamle træfacader sat op på et fundament af sokkelsten. Det er en byggemetode, der giver råd- og fugtskader, hvis tidligere ejere har lukket af for ventilationen i gulvet. Sådanne skader er svære at opdage, hvis ikke man ved, hvor man skal lede. Her må man til kommunen eller en fagmand og via de gamle tegninger forsøge at finde ud af, hvordan huset er bygget,” siger Jesper Holm.

Indretning og beliggenhed er afgørende ved udlejning

Selv om udlejning ikke pt. er et hit blandt sommerhuskøberne, kan det være relevant at vide, hvad huset kan indbringe, og hvordan det bør være indrettet.

”Et eftertragtet udlejningshus har tre værelser, typisk otte sengepladser, et bad og et ekstra toilet. Hvis der blot er to værelser, er der måske en hems eller alkove, man kan sove i,” forklarer Steffen Gandrup og nævner så beliggenhed som afgørende faktor.

”Beliggenheden er afgørende uanset om sommerhuset skal udlejes eller ej. Det skal helst være sådan, at man kan cykle rundt til indkøbsmuligheder og de nærmeste seværdigheder. Derfor duer det heller ikke at bygge nyt et eller andet håbløst sted. Der skal være noget natur, vand eller andre aktiviteter i nærheden,” siger mægleren.

Som noget forholdsvis nyt ser han også, at sommerhusejere er villige til at køre mere end de typiske 50 kilometer fra deres hjem for at finde et sommerhus.

”Jeg synes, vi oftere og oftere oplever købere, der gerne køber sommerhus i en anden landsdel eksempelvis fordi, det kan være en måde at være i nærheden af deres børn, som har slået sig ned der,” forklarer mægleren. 

Naboerne oplever han til gengæld til at være mindre vigtige.

Det væsentlige ved et sommerhus er, at der er plads til venner og især familie.

Plads til venner og familie

”Naboer har typisk ikke den samme betydning i et sommerhus som i et villakvarter. Det er ikke dem, vi ser i ferien, men derimod familie og venner, som vi inviterer op. Derfor skal der også gerne være plads til dem i huset,” forklarer Steffen Gandrup.

Et hus mellem 60-80 kvadratmeter er ofte ønskværdig. Hvis det skal lejes ud, bør det være lidt større, så der er plads til alle. Det gælder også udearealer. Her er terrasser, der vender rigtigt i forhold til sol og vind, vigtige. Derimod behøver man ikke at have grønne fingre som sommerhusejer.

”Med mindre man køber sommerhus et sted, hvor snobeffekten hersker, er en naturgrund ganske velset. Der findes ikke mange prydhaver i sommerhuskvarterne. Her slår man højst græsset og har gjort noget ud af terrasserne,” siger home-mægleren.

Netop spørgsmålet om vedligehold og muligheden for at udleje er nogle af de argumenter Anker Wind Norup, administrerende direktør hos Kalmar-Huse, hører fra sine kunder.

”De nye sommerhuskøbere har i dag så meget at se til, at når de tager i sommerhus for at slappe af, så er det netop for at slappe af og ikke for at male, reparere og andre pligter. Derfor søger de nyere huse uden for megen vedligehold – og hvis man dertil kan tjene lidt af sine sommerhusomkostninger ind ved at leje det ud, så er det også et vigtigt parameter,” siger direktøren for Kalmar-Huse, der i år har solgt fritidshuse til danskerne i 50 år.

Denne artikel er Sponsoreret af Kalmar-huse

Kalmar-huse som blev grundlagt i 1968, har siden starten haft et ønske om at levere typehuse af høj kvalitet med frihed til individuelt at ændre i typehusenes design. Kalmar-huse tilbyder stor fleksibilitet i størrelse af rum og design når du skal bygge et fritidshus. Hos Kalmar-huse kan du yderligere bestemme om du vil have dit fritidshus leveret NøgleFærdigt og klar til brug, eller om du vil spare penge og være med på hele eller dele af byggeprocessen som LukketRåhus eller MedByg. Læs mere om Kalmar-huse på www.kalmar-huse.dk

Følg
Jyllands-Posten
Kalmar-Huse
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sommerhuset er familiens nye sort

Far og mor gør det af et godt hjerte, når de slæber hele familien om på den anden side af jorden for at koble fra. Men øvelsen kan faktisk gøres med en langt mindre indsats ved at flytte i sommerhus noget nærmere på hjemmet.
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sommerhusdrømme - nyt eller gammelt

Fra at være not er sommerhuset nu ganske hot. Både udlejningsbureauer og ejendomsmæglere melder om øget interesse. Men hvad er det, der bliver efterspurgt, og hvordan realiserer vi drømmen?
Annoncørbetalt indhold Kalmar-Huse

Sådan finder du din sommerbolig

Vil du sikre dig den korteste vej til din sommerhusferie så læs med her, hvor vi klæder dig på til at finde din drømmebolig.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her