ide-huse

Få styr på paragrafferne

Det er sjovere at vælge det nye køkken til drømmehuset end at kigge på paragrafferne, men det kan blive rigtig dyrt, hvis man ikke har vendt 'det, der står med småt' med en boligadvokat.

Få styr på alle detaljer i kontrakten, for der kan være stor forskel på byggefirmaets og køberens opfattelse af 'badeværelse i hvide klinker med sanitet'. Står der ikke andet i kontrakten, kan byggefirmaet frit vælge løsningen.
Artiklen er leveret af

Hvad sker der, hvis husbyggeriet bliver tre måneder forsinket? Hvordan er familien stillet, hvis byggefirmaet går konkurs undervejs? Eller badeværelset ikke lever op til forventningerne?

Worst-case scenario er ikke det sjoveste at beskæftige sig med, når familien skal opføre deres drømmehus, men der er rigtig mange ting, der kan gå galt undervejs, og derfor skal man huske at få styr på paragrafferne før det første spadestik.

"Mange tror desværre, at vi har sådan et forbrugerbeskyttelsessystem, der hjælper dem, hvis noget går galt, men sådan er det ikke. Man risikerer at stå uden tag over hovedet, og derfor er det vigtigt, at man søger professionel rådgivning, når man skal bygge hus," siger boligadvokat Jan Schøtt-Petersen, der er formand for Danske Boligadvokater.

En god kontrakt er den første grundsten.

"Kontrakten er meget vigtigt, fordi man køber et hus, som ikke er bygget. Man køber drømmen, og kontrakten er et vigtigt element for at få drømmen virkeliggjort," siger Jan Schøtt-Petersen, der også er medforfatter til byggehåndbogen 'Vi bygger hus'. Læs mere her

Han anbefaler, at man tager udgangspunkt i regelsættet AB-Forbruger, som er udarbejdet af Dansk Byggeri, Forbrugerrådet, Energistyrelsen og Tekniq. Derpå skal alle detaljer pensles ud i kontrakten, for der kan være stor forskel på, hvad køber og byggefirma forstår ved 'badeværelse med hvide klinker og sanitet'.

"Entreprenøren har som udgangspunkt valgfrihed, hvis det ikke er specificeret, hvad der præcist er tale om. Projektet skal være så detaljeret, så man kan få et overblik over, hvilken vare man får."

Lad boligadvokaten læse byggekontrakten igennem og spar mange ærgrelser, når drømmeboligen skal opføres. Prismæssigt koster det det samme som ved et almindeligt boligkøb.

Hvad gør vi hvis...

Tidsplanen er en anden vigtig faktor, når man skal bygge hus. Her spiller ting som indhentelse  af byggetilladelsen fra kommunen, årstiden, men også byggefirmaets mulighed for at skubbe byggeriet ind.

"Der skal ligge en handleplan for, hvornår byggefirmaet forventer at være færdige med byggeriet, og hvad der sker, hvis de ikke er færdige til tiden. Typisk falder der dagbøder af 500 kroner per dag, men kan den berørte familie finde en erstatningsbolig og opmagasinering til det beløb? Det beløb er ofte for lavt og bør ændres i kontrakten," siger Jan Schøtt-Petersen, der anbefaler, at man også hyrer en uvildig byggesagkyndig, der kan følge byggeriet undervejs.

Endelig skal kontrakten indeholde en køreplan for, hvordan man forholder sig, hvis det færdige hus ikke lever op til det aftalte. Læs mere her

"Kontrakten skal sikre, at der er mulighed for at tilbageholde et beløb ved fejl og mangler, for nogle firmaer vil ikke udlevere nøglen, før pengene er betalt," forklarer boligadvokaten.

Endelig skal man huske at sikre sig, at byggefirmaet har tegnet den lovpligtige byggeskadeforsikring, som er nybyggeriets svar på en ejerskifteforsikring.

"Den forsikrer ejerne af huset mod byggefejl og skader i 5-10 år, og det er vigtigt, at den faktisk bliver tegnet. Det er ikke nok at se tilbuddet på forsikringen."

Flere gode råd til husbyggeriet findes i Jan Schøtt-Petersen og Lars Kaarsgaards bog: 'Vi bygger hus', som kan læses online her

Følg
Jyllands-Posten
ide-huse

Undgå byggeriet bliver en økonomisk ruin

Drømme koster ikke noget, men når de skal realiseres, bliver man nødt til at tænke sig om, hvis ikke boligdrømmen skal ende som en økonomisk ruin. Boligøkonom Lise Nytoft Bergman fortæller her, hvordan man undgår de værste faldgrupper.
ide-huse

Få styr på paragrafferne

Det er sjovere at vælge det nye køkken til drømmehuset end at kigge på paragrafferne, men det kan blive rigtig dyrt, hvis man ikke har vendt 'det, der står med småt' med en boligadvokat.
ide-huse

Sådan bliver boligen lavenergivenlig

Et lavenergihus er til gavn både for miljøet og økonomien, men der er mange parametre, der skal gå op for at opnå det optimale resultat. Desuden er lovgivningen til nybyggeri netop blevet skærpet. Energiekspert Niels Hørby Jørgensen viser vej til den energivenlige bolig.
ide-huse

Sådan bliver byggeprojektet en succes

Et byggeprojekt kan hurtigt blive til søvnløse nætter, da der er rigtig mange detaljer, som skal på plads, før det nye hus står klar. Den uvildige byggesagkyndige Claus Lauritzen fortæller her, hvordan man undgår, at drømmehuset bliver et mareridt.
ide-huse

Sådan skaber du dit nye hjem

Der skal træffes rigtig mange beslutninger, når drømmehuset skal realiseres. Arkitekt Klaus Strange-Munkholm giver her gode råd til, hvordan dit nye hus bliver, som du gerne vil have det.