ide-huse

Undgå byggeriet bliver en økonomisk ruin

Drømme koster ikke noget, men når de skal realiseres, bliver man nødt til at tænke sig om, hvis ikke boligdrømmen skal ende som en økonomisk ruin. Boligøkonom Lise Nytoft Bergman fortæller her, hvordan man undgår de værste faldgrupper.

Tag banken med på råd, før det første spadestik tages. Foto: Colourbox
Artiklen er leveret af

Det er gratis at drømme, men når drømmehuset skal bygges, er det vigtigt holde et skarpt øje på økonomien, så byggeriet ikke ender som en økonomisk ruin.

"Når man skal opføre drømmen, løber det nemt løbsk, fordi man bliver fristet til at tage tilvalgsløsninger undervejs. Beløbene ser små ud på papiret, men når man ganger det op, kan der være ret stor forskel på, hvad standardhuset i kataloget kostede, og prisen på det endelige hus," siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit. Læs mere her

Hun anbefaler, at man sammen med sin bankrådgiver lægger et realistisk budget tidligt i forløbet.

"Man bliver nødt til at lave kompromisser undervejs, for der er sjældent råd til det hele. Der er mange følelser involveret, og derfor er det godt at bruge budgettet som et styringsredskab, så man kan stoppe sig selv, inden det løber løbsk," påpeger chefanalytikeren.

Det er sjovere at indrette den nye stue end at tænke på variable renter, men et godt budget er en forudsætning for at nå i mål med drømmehuset uden, at økonomien løber løbsk undervejs.

Husk alle udgifter

Når budgettet skal lægges, er det vigtigt at sikre sig, at alle udgifter er medregnet. Udover prisen på selve huset skal der også sættes penge af til ting som byggestrøm, anlæg af have, carport, tilslutningsafgifter til kloak og vand og jordbundsforbedringer.

"Ellers ender man med at stå med et bart hus, og så er det pludselig en stor udgift, der venter de næste år," siger Lise Nytoft Bergmann. Læs mere her

Budgettet er med til at danne baggrund for det byggelån, der i første omgang finansierer byggeriet. Det endelige realkreditlån kan først optages, når huset står færdigt. Normale boligkøbere kan afdække sig fra renterisikoen ved at tage et fastforrentet lån, mens byggelånene typisk er variabelt forrentede.

"Hvis det færdige hus afviger meget fra det projekterede hus, risikerer man at få et mindre realkreditlån, men det man havde forventet. Man løber også en rente-og vurderingsrisiko, da der kan være sket meget med renten og boligpriserne i det år, der typisk går fra byggelånet optages til, huset står færdigt," forklarer boligøkonomen.

Man kan også være heldig, at boligpriserne i området er steget i løbet af året. Læs mere her

Følg
Jyllands-Posten
ide-huse

Undgå byggeriet bliver en økonomisk ruin

Drømme koster ikke noget, men når de skal realiseres, bliver man nødt til at tænke sig om, hvis ikke boligdrømmen skal ende som en økonomisk ruin. Boligøkonom Lise Nytoft Bergman fortæller her, hvordan man undgår de værste faldgrupper.
ide-huse

Få styr på paragrafferne

Det er sjovere at vælge det nye køkken til drømmehuset end at kigge på paragrafferne, men det kan blive rigtig dyrt, hvis man ikke har vendt 'det, der står med småt' med en boligadvokat.
ide-huse

Sådan bliver boligen lavenergivenlig

Et lavenergihus er til gavn både for miljøet og økonomien, men der er mange parametre, der skal gå op for at opnå det optimale resultat. Desuden er lovgivningen til nybyggeri netop blevet skærpet. Energiekspert Niels Hørby Jørgensen viser vej til den energivenlige bolig.
ide-huse

Sådan bliver byggeprojektet en succes

Et byggeprojekt kan hurtigt blive til søvnløse nætter, da der er rigtig mange detaljer, som skal på plads, før det nye hus står klar. Den uvildige byggesagkyndige Claus Lauritzen fortæller her, hvordan man undgår, at drømmehuset bliver et mareridt.
ide-huse

Sådan skaber du dit nye hjem

Der skal træffes rigtig mange beslutninger, når drømmehuset skal realiseres. Arkitekt Klaus Strange-Munkholm giver her gode råd til, hvordan dit nye hus bliver, som du gerne vil have det.