Hey Mate

Sådan undgår du at blive snydt med bilens kilometertal

Mange danskere ender med at stå med håret i postkassen, når de køber brugt bil, fordi der er blevet spolet tilbage på kilometertælleren.

Artiklen er leveret af

En Skoda Superb 2,0 TDI blev i 2012 solgt for 253.919 kroner. Den blev solgt under lovning af at have kørt 99.000 kilometer - hvilket der også stod på kilometertælleren. Men i virkeligheden havde bilen kørt 258.000 kilometer.

Bilforhandleren havde spolet kilometertælleren tilbage med det formål at sælge bilen som værende mere værd, end den var. Køberen gav omkring 85.000 kroner mere for bilen, end hvad han egentlig burde.

Sagen er fra februar 2017, hvor en mand blev idømt fængselsstraf ved Østre Landsret for i flere tilfælde at have justeret kilometertallet og solgt biler for mere, end hvad de var værd. Han blev dømt for at bedraget 24 bilkøbere, som tilsammen var gået glip af omkring 850.000 kroner.

Historien er et eksempel på en af de sager om fiflen med kilometertælleren, der ender i retten. Der findes ingen officielle tal på, hvor hyppigt det forekommer lige præcis i Danmark, men ifølge FIA, der er den europæiske bilorganisation, findes der langt flere

Ifølge organisationen bliver der i alt snydt med omkring 4 ud af 10 biler i Europa - og langt de fleste sager bliver aldrig opdaget og ender med at gå ustraffet hen.

EU-Kommissionen har haft lommeregneren fremme og beregnet, at det koster europæiske brugtbilskøbere op til 9,6 milliarder euros om året (omkring 72 milliarder kroner) i tabt værdi, fordi de køber biler, som har kørt væsentligt længere, end kilometertælleren i bilerne viste.

Den usynlige forbrydelse

Når man spoler en kilometertæller tilbage, retter man på det antal kørte kilometer, som bilen står til at have tilbagelagt. Det har stor betydning for bilens værdi i forhold til slitage, og hvor meget man må påregne, at bilen skal vedligeholdes.

“Kilometerspoling er et stort problem, fordi det puster prisen på brugte biler kunstigt op - nogle gange med tusindvis af euros. Det er en forbrydelse, der vurderes til at ramme op til 40 procent af alle brugte biler i Europa,” siger Andrea Campbell, der er kommunikationschef i FIA.

Den europæiske bilorganisation arbejder kraftigt for at få fælles EU-regler på området. De vil gøre det til en ulovlig og strafbar handling i alle EU-lande at spole en kilometertæller tilbage.

For som det ser ud i Danmark lige nu, er det nemlig ikke ulovligt at justere tallet på kilometertælleren på sin egen bil. Det er lovligt, fordi det i nogle tilfælde kan være nødvendigt at få skiftet udstyret i forbindelse med reparationer, og her skal det være muligt at justere kilometertallet i henhold til det faktiske antal kilometer, som bilen har kørt. Og efter en hurtig Google-søgning står det klart, at mange online virksomheder tilbyder at spole en kilometertæller tilbage for en mindre pris.

Dog er der tale om bedrageri, hvis man sælger en bil, hvor kilometertælleren er spolet, og man undlader at oplyse om det.

Men det kan være svært at opdage i forbindelse med en bilhandel, om kilometertælleren er spolet tilbage, og alt for mange snyder, siger Andrea Campbell, som derfor ikke mener, at lovgivningen er tilstrækkelig.

“Det er en usynlig forbrydelse, fordi den som regel først opdages, når bilen bliver kørt til service efter købet,” siger hun og understreger, at der også kan være tale om et stort mørketal, fordi det reelt er svært at registrere, hvor mange biler, der kører rundt med en kilometertæller, der er blevet justeret på.

Det kan du selv gøre

 Fordi det kan være så svært at opdage, om der er blevet snydt med en bils kilometertæller, er det vigtigt, at du som bilkøber selv er opmærksom på problemet, når du leder en ny, brugt bil.

I dag findes der heldigvis en række apps og hjemmesider, hvor du kan slå nummerpladen op og dermed tjekke, om det oplyste kilometertal stemmer overens med det antal kilometer, som bilen var angivet til at have kørt ved sidste syn.

Hos FIA tror og håber de også på, at vi med oplysning og informationskampagner kan gøre bilkøberne mere opmærksomme på risikoen for kilometerspoling, og at det kan hjælpe med at komme problemet til livs.

“Og så vil ny lovgivning forhåbentlig bidrage til en sænkning i antallet af forbrydelserne,” siger Andrea Campbell.

Denne artikel er sponsoreret af HeyMate

HeyMate står bag selskabet www.tjekbil.dk, der er en hjemmeside, hvor man kan indhente oplysninger om en given bil ved hjælp af nummerpladeoplysninger. Udover Tjekbil.dk driver HeyMate også siderne Tjek-laan og Tjekbredbaand.dk, som hjælper forbrugerne med at sammenligne priser på lån og bredbåndsforbindelser.

 
Følg
Jyllands-Posten
Annoncørbetalt indhold Hey Mate

Sådan undgår du at blive snydt med bilens kilometertal

Mange danskere ender med at stå med håret i postkassen, når de køber brugt bil, fordi der er blevet spolet tilbage på kilometertælleren.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her