Trænger dine øjne til et service-eftersyn?

Artiklens øverste billede

Ligesom vi jævnligt får serviceret bilen, har vores øjne også brug for at blive undersøgt regelmæssigt. Gennem hele livet forandrer synet sig, og du kan få behov for at bruge briller eller kontaktlinser for at mindske daglige gener såsom trætte øjne og hovedpine.

Mange tænker ikke nødvendigvis, at gener i hverdagen som hovedpine eller ømme skuldre kan skyldes udfordringer med synet, og de får det derfor ikke undersøgt. Oplever du gener, så kan det være en god ide at få tjekket dit syn. Hos din lokale Nyt Syn optiker kan du altid få en uforpligtende synstest.

Bryd tabuet – at have brug for briller er helt normalt

Ofte bliver et dårligt syn og et behov for briller forbundet med alderdom. Det er helt normalt, at ens syn ændrer sig med alderen, og at det kan blive nødvendigt at gå med briller eller kontaktlinser. Men det kan også være en tanke, der er svær at forholde sig til. Det kan være med til, at nogle udsætter at få synet tjekket, fordi de tænker, at generne er kortvarige og går over af sig selv. Udfordringen er dog, at jo længere tid du overanstrenger dine øjne unødigt uden at få det undersøgt, jo værre kan generne blive. Specielt i en dagligdag, hvor vi i højere grad udsætter vores øjne for digitale skærme, kan det være ekstra nødvendigt at få undersøgt synet, hvis man oplever vedvarende gener.

Almindelige synsproblemer

Almindelige tegn på, at du har problemer med dit syn, kan være symptomer som trætte og anstrengte øjne. Måske har du selv oplevet at få trætte øjne (astenopi), når du intensivt har kigget på den samme ting på kort afstand over længere tid. I dag kigger vi ofte længe på en skærm for at læse nyheder, se underholdningsprogrammer og kommunikere på diverse medier. Det kan være anstrengende for vores øjne og gør dem udmattede. Øjentræthed indebærer ofte, at dine øjne kan svie, blive irriterede og følsomme over for lys. Trætte øjne kan også medføre hovedpine, sløret syn og smerter i nakke og skuldre. Det er ubehageligt at have trætte øjne, men ikke farligt. Det kan forsvinde igen, hvis du giver dine øjne en pause og varierer mellem at fokusere på noget på lang og kort afstand. Oplever du længerevarende problemer med hovedpine og sløret syn i forbindelse med trætte øjne, er det en god idé at få undersøgt dit syn hos en optiker.

Alvorlige synsproblemer

Langt de fleste af os oplever kun lettere symptomer, når der opstår synsforandringer, men skulle du opleve mere alvorlige synsproblemer, som eksempelvis dobbeltsyn, bør du altid tage det alvorligt. Dobbeltsyn (diplopi) er en synsforstyrrelse, hvor man oplever at se to billeder af en enkelt genstand. Dobbeltsyn skyldes, at øjnenes synsakser ikke er fikseret mod det samme punkt. Det betyder, at det, du ser med begge øjne, ikke opfattes som ét billede. Andre gange kan dobbeltsyn også forekomme kun på det ene øje (monokulært dobbeltsyn). Opstår dobbeltsyn på det ene øje, vil det ikke opleves som to billeder, men i stedet som en skygge omkring en genstand.

Dobbeltsyn kan opstå af flere forskellige årsager. Mest almindelige årsager til dobbeltsyn er træthed og mangel på søvn, stress eller alkoholindtag. Uanset årsag til dobbeltsyn er det altid en god ide at opsøge en øjenlæge for at blive klogere på, hvor alvorligt det er, og om det skyldes sygdom. Oplever du pludselig og akut dobbeltsyn, skal det tages alvorligt, og det bør hurtigst muligt blive undersøgt hos en læge eller øjenlæge.


Nyt Syn er en dansk frivillig optikerkæde med 66 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet. Læs mere her: www.nytsyn.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.