Hjemmefitness for begyndere: Ny på løbebånd

Artiklens øverste billede

Sundhed er en tilstand af både fysisk, mentalt og socialt velvære. Et ordsprog siger, at en sund sjæl findes i et sundt legeme, og derfor spiller regelmæssig fysisk aktivitet en vigtig rolle i dette mantra.

De fleste fitnesskæder opfordrer til at indmelde sig med det argument, at man får motivation af at skulle bruge sit aktive medlemskab. Dog er det langt fra alle, der kan finde tiden til det i hverdagen, og man kan ende med at betale for mere, end man får ud af det.

De sidste års lockdowns har til gengæld skabt en kultur omkring hjemmetræning, og i dag er der en stigende interesse for at skabe sit eget mini-fitness derhjemme. Fordelene er, at det både er tidsbesparende, nemt og kan foregå efter egne præmisser.

Fitness handler i høj grad om at finde en motionsform, som er med til at udvikle et langsigtet træningsforløb. Træner man hjemme, kan man frit afprøve forskellige typer af motion. Læs med nedenfor, og bliv klogere på, hvordan man skaber et hjemmefitness.

Fordele ved at træne derhjemme

Der er mange fordele ved at træne hjemme, men for de fleste handler det om tid og penge. Et hjemmefitness kan også hjælpe med at fokusere ind i enkelte øvelser. Da de fleste kun vil have begrænset udstyr til rådighed, er de nødsagede til at intensivere deres træning. Daglige basisøvelser som at løbe på løbebånd og løfte vægte har vist at have en positiv effekt på et varigt træningsforløb.

Træner man i sit eget hjemmefitness, har man mulighed for at lave sine egne regler. Man er ikke underlagt et kodeks, eksempelvis om vægt eller hastighed på sit løbebånd, og derfor oplever mange, at der er en større frihed ved at træne hjemme.

En anden fordel ved at træne hjemme er, at vejret ikke afgør, om man kan træne. Når udstyret er indenfor rækkevidde, vil man ikke være lige så tilbøjelig til at udskyde træningen på grund af udefrakommende forhold.

Udstyr svarende til niveau

Alle starter et sted, og samme filosofi gælder, når man skal skabe gode træningsvaner. Hvis man er ny inden for fitness, er der intet behov for avanceret udstyr. Det kan faktisk opleves som et pres, hvis man ikke kan mestre det høje niveau, udstyret er lavet til. På den måde kan motivationen falde allerede fra start. Så start simpelt og ud fra dit eget niveau.

Når man skal købe dit udstyr, kan det være en fordel at besøge en fysisk butik. Det giver en god fornemmelse for udvalget, og man kan få vejledning af eksperter inde i butikken. Desuden er det en fordel at kunne prøve udstyret på egen krop, så man ved, at man ikke fortryder købet senere.

Udvalget af træningsudstyr er bredt, og det er derfor relativt let at komme i gang. De fleste begyndere investerer typisk i et almindeligt løbebånd eller en motionscykel. Derudover er det også populært og effektivt at arbejde med håndvægte, elastikker, balancebold og sjippetov. Ved at sammensætte disse elementer, kan man både lave cardio og styrketræning, og så kan man let skabe et træningsprogram ud fra det.

Før man beslutter sig for køb af udstyr, kan man eventuelt gøre brug af en gratis prøvetime hos et fitnesscenter. På denne måde får man et indblik i, hvad man bryder sig om at træne med. Mange vælger også at få hjælp fra en personlig træner, inden de træner på egen hånd. Så kan man undgå skader, og man kan vænne sig til det tekniske udstyr.

En måde at gøre ens hjemmefitness stemningsfuld på, er ved at opsætte et tv eller en højtaler foran sit løbebånd. Musik og visuelle billeder flytter fokus og gør, at situationen føles mere mental end fysisk.

Træning uden udstyr

Hvis man ikke har råd til udstyr, eller ikke har interesse i det, findes der andre måde at træne på derhjemme. Kroppen kan bruges som vægt i en lang række øvelser. De mest kendte øvelser for overkroppen er armbøjninger, rygbøjninger og mavebøjninger, som har vist at give effektive resultater ved hjemmetræning. For underkroppen er squats og lunges nogle gode øvelser, som både øger muskelmassen og koordinationsevnen.

Træning behøver heller ikke være tempofyldt. Hjemmetræning inkluderer også almindelig yoga, dans og gymnastik, som alle har en effekt på helbredet. Det handler om at finde en måde at træne på, som man selv kan lide. Så længe det er udviklende, motiverende og underholdende, så kan man komme langt med sin hjemmetræning.

Haven kan også betragtes som både et udendørs fitnesscenter og socialt rum. De store arealer kan bruges til fodboldspil, rundbold, leg og andre fysiske aktiviteter, som sætter pulsen på et højt niveau. Træningen kan med fordel også rykke udendørs i den friske luft. Og hvis man ikke er til at løbe på løbebånd, kan man i stedet tage en løbetur i det fri.

Sådan udnytter man begrænset plads

Et hjemmefitness vil for de fleste betyde en kælder med begrænset plads, og derfor er det en udfordring at skabe et velorganiseret træningsrum. Hvis man allerede har købt sit træningsudstyr, kan udfordringen være endnu større. Derfor kan man med fordel udtænke en plan for indretning på forhånd.

I alle fitnesscentre er der spejle, da de hjælper en til at udføre øvelserne korrekt. Samtidig skaber de en illusion af, at rummet et større. Man kan derfor med fordel tilføje et spejl eller flere i sit hjemmefitness. Flere vælger også at investere i en multistation frem for at have separate træningsgenstande. Den er både multifunktionel, sparer plads og giver mulighed for at træne alle styrkeøvelser i samme rum.

Som nævnt tidligere, udgør musik også en vigtig faktor for et hjemmefitness. Man kan også udsmykke rummet med citater, der indeholder personlige budskaber. Det vigtigste er, at rummet har en rar atmosfære, og man har lyst til at tilbringe tid der – og selvfølgelig, at det indeholder det nødvendige udstyr for en god træning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.