Hjerteflimmer - en alvorlig overset folkesygdom

Artiklens øverste billede

Atrieflimren eller hjerteflimmer er suverænt den mest udbredte hjerterytmeforstyrrelse. Cirka 140-150.000 danskere har hjerteflimmer. Jo ældre vi bliver, desto større risiko er der for, at vi får hjerteflimmer. Antallet af borgere med hjerteflimmer stiger fordi, at vi bliver ældre og ældre. Hvert år kommer der ca. 20.000 nye tilfælde af hjerteflimmer/hjerteflimmer i Danmark. Tallet forventes at stige med den stigende levealder.

Hvis du har hjerteflimmer, har du risiko for at få blodpropper. En del af disse blodpropper kan sætte sig i hjernen. Cirka firetusinde især ældre borgere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af hjerteflimmer. Man kan som bekendt dø af, eller blive invalideret af en blodprop i hjernen. Blodfortyndende medicin kan forebygge blodpropper. Du skal derfor huske at tage din medicin hvis du har hjerteflimmer og har fået ordineret den af din læge og bliv ved med at tage den så længe din læge mener det er nødvendigt.

Hjerteflimmer kan svække hjertets pumpekraft, så kan man udvikle sygdommen hjertesvigt. Risikoen for hjertesvigt er især høj, hvis pulsen har været meget høj lang tid. Hjertemuskelcellerne bliver slappe og kan ikke trække sig sammen deres normale kraft. Hjertet kommer sig som regel igen, hvis pulsen igen bliver lav og normal.

Hvad kendetegner hjerteflimmer?

Har man periodisk hjerteflimmer, vil man ofte opleve, at man har let ved at blive forpustet og træt. Hvis man har fået konstant hjerteflimmer, der hele tiden er til stede, vil man ofte kunne mærke de fysiske begrænsninger. Ikke alle lægger mærke til de begrænsninger sygdommen har medført. Især ikke, hvis den er konstant til stede. Det kan dog være farligt at gå med hjerteflimmer, der ikke er opdaget. Du kan risikere at få en blodprop i hjernen, fordi du ikke får blodfortyndende medicin. Eller at du kan risikere at få hjertesvigt, hvis pulsen har været for alt for hurtig over en lang periode.

Mærk på pulsen for at vurdere om du har hjerteflimmer

Du kan du ofte selv mærke om du har hjerteflimmer / atrieflimren. Du skal blot lære at mærke og tage din puls.

Først skal du sidde og flade til ro i 5-10 minutter. Drik ikke kaffe eller ryg imens du slapper af. Det kan påvirke din puls.

Placer din højre eller venstre hånd med håndfladen opad og albuen lettere bøjet. Placer pege-, lang- og ringfinger på håndleddet ved roden af din tommelfinger. Fingrene skal placeres lige over håndledsfuren, mellem underarmsknoglen og bøjesenen i din tommelfinger. Nogle gange skal du flytte fingrene lidt, inden du finder pulsen. Tryk fast, men ikke for hårdt, mod pulsåren.

Din puls skal føles regelmæssig og rytmisk. Dvs. der er lige langt mellem slagene. Hvis ikke den gør det skal du kontakte din læge for at få målt om du har hjerteflimmer eller atrieflimren som det også hedder.

Lev bedre med hjerteflimmer

Følgende kan forværre atrieflimren. Omvent kan sygdommen gener formindskes hvis du gør noget ved sagen.

Overvægt

Flere undersøgelser, har vist, at hjerteflimmerforekommer hyppigere hos overvægtige end hos personer med normal vægt. Har du normalvægt er BMI højst = 25. Vægttab medfører reduktion i forekomsten af hjerteflimmer. Desuden fører det til bedre resultater af såvel ablationsoperation som medicinsk behandling for hjerteflimmer. Hvis du er overvægtig, kan et vægttab efter ablationsbehandling betyde op til hele fem gange bedre resultat af operationen.

Søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø er en tilstand, hvor man ofte holder lange pauser i vejrtrækningen under søvn. Derefter genoptager man som regel vejrtrækningen i dybere gisp. Ofte har man ofte en en kraftig snorken. Man kan diagnosticere søvnapnø med forskelligt måleapparater. Ofte kan din ægtefælle dog stille diagnosen helt klart – det er således din partner, der venter om natten på, at du igen trækker vejret efter den lange pause. Hvis du har søvnapnø, har du forøget risiko for hjerteflimmer. Den gode nyhed er at søvnapnø kan behandles. F.eks. med søvnmaske.

Forhøjet blodtryk

Højt blodtryk forøger din risiko for hjerteflimmer op til 5-6 gange! Derfor er det vigtigt at få blodtrykket normaliseret! Det kræver i de fleste tilfælde en medicinsk behandling. Spørg din læge til råds.

Alkohol

Daglig indtagelse af mere end to genstande eller mere, øger risikoen for at udvikle hjerteflimmer. Man ved dog ikke hvorvidt mindre mængder alkohol – f.eks. et til to glas vin et per uge kan give hjerteflimmer.

Fysisk aktivitet og sport

Både de, der er meget lidt aktive og de der er allermest aktive har en øget risiko for hjerteflimmer. Moderat motion er helt sikkert godt. Moderat fysisk aktivitet medfører således en mindre risiko for hjerteflimmer

Kost og kosttilskud

Der er mange sider på Internettet om forskellige der fortæller om positive effekter af diverse kosttilskud. Men der er ingen seriøs forskning der har vist nogle sammenhænge med hjerteflimmer og potentielt gavnlige effekter af koststilskud.

Læs mere om hjerteflimmer/atrieflimmer på www.rytmedoktor.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.