Godt nyt. Få rettet tænderne med usynlige skinner

Artiklens øverste billede

Vi vil alle sammen gerne kunne smile bredt og fremvise et flot tandsæt. Men mange oplever i løbet af livet, at tænderne bliver skæve. Måske har man også forsømt at gå til tandlæge i en årrække. Det har ofte økonomiske årsager, men kan også skyldes tandlægeskræk, som desværre er et udbredt fænomen. Men bliver det rigtigt slemt, så kan det ende med, at man går og holder igen med smilene, fordi man ikke er så stolt af sit tandsæt længere.

Med invisalign kan man få rettet sine tænder med usynlige skinner. Skinnerne er af termoplast, og er nærmest usynlige. Hvis man er voksen, har man måske ikke lyst til at gå rundt med “togskinner” på tænderne, så her kan denne diskrete bøjle være en løsning. Hvis du overvejer at få reguleret dine tænder med invisalign, så skal du kontakte din tandlæge. Her kan du få foretaget de nødvendige opmålinger, og der kan fremstilles en usynlig bøjle, som du skal gå med hele dagen, undtagen når du spiser eller børster tænder.

Hvor længe skal man gå med skinner?

Det varierer fra tandsæt til tandsæt, hvor længe man skal gå med skinner. Men det er nok ikke klaret på en eftermiddag. Du skal jævnligt gå til bøjletandlæge, og skinnerne bliver også skiftet ud med jævne mellemrum, så dine tænder gradvist presses på plads. Det gode ved det er, at dine skinner næsten er usynlige, så du skal ikke være nervøs for at komme til at ligne en teenager med togskinner. Det er en yderst diskret form for tandregulering, man får med invisalign.

Skinnerne er fremstillet af termoplast, som er et næsten usynligt materiale. Til gengæld er det særdeles solidt, og det skal nok få dine tænder til at makke ret, så du ender med at få dit flotte smil tilbage. Både materiale og behandling er medicinsk godkendt, så du kan trygt overgive dig til denne behandlingsform. Og tandlægen er med dig hele vejen og ser til at alt går som det skal. Meget hurtigt vænner du dig til skinnerne, og det giver tryghed at vide, at de ikke kan ses med det blotte øje.

Det økonomiske aspekt

I Danmark skal man selv betale for sine tandlægebesøg. Der er ikke den samme overenskomst med tandlægerne som der er med de almindelige læger. Det gør desværre tandlægebesøg til en uoverskuelig udgift for mange, der så vælger at blive væk, ofte med det resultat at tænderne bliver i værre og værre stand, og måske til sidst må trækkes ud, fordi de ikke står til at redde. Mange tandlæger har derfor forskellige ordninger, hvor man kan betale af på sin regning i små bidder.

Det er en stor hjælp for mange, som ikke har de økonomiske midler til at betale kontant. En afbetalingsordning kan redde mange tænder, hvis du får dem lavet i tide. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til de fleste former for tandbehandling. Men er man over en vis alder, og har pådraget sig skader på tænderne, så kan det være svært at blive forsikret. På det politiske plan har man endnu ikke fået taget ordentlig fat om problemet. Man kan kun håbe på at det kommer.

Skrækken for den stygge tandlæge

Tandlægeskræk er et andet stort problem for mennesker over hele verden. Mange oplever en rædsel uden lige, når de sætter sig i tandlægestolen. Det er en skrækkelig lidelse, som desværre også går ud over tandsundheden hos de ramte. Mange, der lider af tandlægeskræk, afholder sig simpelthen fra at gå til tandlægen. Følgerne er lige så slemme som hos dem, der ikke har det økonomiske råderum. Dårlige tænder, der aldrig bliver lavet og ender med at blive trukket ud.

Der er dog hjælp at hente for folk, der lider af tandlægeskræk. Mange tandlæger er nemlig opmærksomme på problemet, og har ekspertviden i at tackle det i situationen. Så giv det en chance. Mød op hos tandlægen, og find ud af at det slet ikke er så slemt alligevel. Er du først en gang blevet kureret for denne lidelse, så er det yderst sjældent, at den dukker op igen.

Det store smil – uden smerter

Behandlingen med usynlige skinner er ganske smertefri. Der bliver holdt godt opsyn med udviklingen hele vejen igennem, så der er tale om et helt trygt og sikkert forløb. Trin for trin bliver dine tænder rettet ud, og du vil kunne følge udviklingen og se fremskridtene dag for dag. Det er som sagt smertefrit, i hvert fald for tænderne. Lommesmerter kan der ikke garanteres imod, men med en god afbetalingsordning er der gode chancer for, at du nok skal klare dig igennem den del også.

Og sikke en glæde det bliver at kunne smile stort til verden igen, uden at være flov over tandsættet. Vi har brug for smil her i verden. Også dit.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen