<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Sådan finder du ud af, hvilket sengetøj du skal vælge

Sengetøjet betyder meget for en god nats søvn. Når du skal vælge sengetøj, er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger den størrelse, der passer til din dyne og pude. Men derudover er det også vigtigt, at du vælger sengetøj i et materialer, der passer godt til dig. Der findes sengetøj i mange forskellige materialer, og det er meget forskelligt hvilken slags, der ender som favorit. Her kan du læse lidt om nogle af de mest populære materialer, når det kommer til producering af sengetøj.

Bambus

Det er ikke sikkert, at du kender til Bambus sengetøj. Det er relativt nyt på markedet, men det har allerede vundet en del af forbrugernes hjerte. Bambus er et meget bæredygtigt og lækkert valg. De seneste år er markedet for bambus som materialevalg vokset meget. Bambus bliver både brugt til undertøj, strømper, sengetøj og meget mere. Bambus er silkeblødt og slidstærkt, og det er derudover både åndbart og temperaturregulerende. Med temperaturregulerende menes der, at det sender varmen væk fra kroppen, når du er for varm, men at det samtidig holder på varmen, hvis du er kold. Derudover har bambus en meget høj absorberingsevne, også højere end mange andre materialer, der ofte bruges til sengetøj. Så hvis du har tendens til at svede meget mens du sover, er bambus et godt valg for dig.

Bomuld

Langt det meste sengetøj er fremstillet af 100% bomuld. Bomuldssengetøj er slidstærkt, og det mister sjældent formen. Derudover er bomuld meget behageligt at sove med. Bomuldssatin er ligesom bomuld meget behageligt, men det er lidt mere luksuriøst. Sengetøj der er lavet af bomuldssatin, er stadig lavet af 100% bomuld, og forskellen finder du i vævningen, da bomuldssatin er fint vævet, hvilket både føles og mærkes mere luksuriøst. Materialet vil synes glat, hvilket gør, at helhedsfølelsen både er mere blød og mere elegant. Så er du til et eksklusivt look, der samtidig er dejligt at sove med, så er bomuldssatin det oplagte valg.

Hør

Det sidste du kan læse om her er sengetøj produceret i hør. Hør er, ligesom bambus og bomuld, et materiale, der ofte bruges til sengetøj. Hørsengetøj er både pænt at se på og rart at sove i. Sengetøj der er lavet af hør er slidstærkt, og det kan bruges mange gange, uden kvaliteten forringes. Materialet absorberer fugt og transporterer varmen væk, så du på den måde opnår et tørt og tempereret sovemiljø. Der er nogle, der vil synes at hør kradser, og hørfibre er også stivere end andre materialer, men om det er rart at sove med - det må være en smagssag. Hør er for dig, der godt kan lide knasende sengetøj med et smukt udtryk.

Følg
Jyllands-Posten