<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Jysk hegnsleverandør i bæredygtig offensiv med 600 egetræer

Vi lever i dag i en tid, hvor livet på kloden er ved at undergå markante forandringer. Mange års manglende hensyn til miljøet har medført til belastende mængder drivhusgasser. Dette har medført hærgende og katastrofale konsekvenser, hvor både klima og miljø verden over lider overlast.

Fælles ansvar

Det er udfordringer som ikke kun påvirker os, men også fremtidige generationer. Vi har alle sammen et fælles ansvar, om at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid. ESG er et vigtigt punkt på vores dagsorden.

ESG er en forkortelse for ”environmental, social & governance”, hvilket omhandler en virksomheds bæredygtighed i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Formålet med ESG er at redegøre for selskabets miljøpåvirkning og klimaindsats via. tiltag og ansvarlige investeringer på forskellige områder.

Mere omtanke, mere natur

Som hegnsforhandler med mange hegnsløsninger af træ er det vigtigt, at vi respekterer naturen og de skove som giver liv til vores produkter. Derfor bidrager vi til en bedre verden ved at plante træer, og tænke os om i de valg vi træffer i hverdagen. For os er det ikke et valg, men en pligt.

Vi har valgt at bidrage til træproduktionen, ved at plante 600 egetræer i en fredet skov i Trelde Næs. Vi synes det er vigtigt, at vores løsninger tager hensyn til både klimaet og miljøet. Træer er et råstof som har været med os helt fra starten af. De er en vigtig livskilde, men også et af de mest bæredygtige og miljøvenlige råstoffer i hele verden.

Egetræer bevarer ikke alene biodiversiteten, men de beskytter også vores klode. Et egetræ på 25 m. binder alene ca. 4 tons CO2, og med 600 binder vi 2400 tons. Ved at plante træer kan vi derfor gøre verden til et bedre sted, et skridt ad gangen.

Vi planter for fremtiden

Ved at plante træer bidrager vi ikke kun til vores grønne vækst, men vi støtter også aktivt op omkring FN’s verdensmål. For os handler det ikke om at være revolutionærende, men derimod om at tage ansvar og være med til at vise vejen frem til en bedre verden.

Derfor blev d. 28. oktober 2021 starten på at skabe mere bevidsthed og øget fokus på bæredygtighed ud fra sociale- og miljømæssige aspekter gennem vores ESG initiativer. Gennem ESG kan vi måle vores miljøpåvirkning og dokumentere vores indsats. På den måde kan du være sikker på, at du handler miljøbevidst og bæredygtigt, når du handler hegn hos os.

Selvom vi til dags dato har plantet 600 egetræer, stopper vi ikke rejsen her…

Følg
Jyllands-Posten