<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Den perfekte ø-ferie? Det kunne være Fanø

Øer er perfekte rejsemål, hvis du er typen, der absolut vil se alting. For øer, fx Fanø ud for Esbjerg, er klart afgrænsede af vand til alle sider. Og lige præcist Fanø har du flere gode grunde til lægge din vej forbi enten som led i en større roadtrip-ferie, hvor du har et ø-pas i hænde, eller som sin egen feriedestination. Hvad er der så i grunden at se på Fanø? Det kan du blive en smule klogere på her.

Rejs Fanø rundt på cykel

Fanø byder ikke på vildt byliv – det kan du altid opsøge i Esbjerg, Danmarks femte største by, ved at hoppe på Fanølinjen. Ønsker du derimod et pusterum, hvor du kan opleve underskøn natur, så skal du ikke gøre mere end at gå til én af øens idylliske badestrande, prægtige klitter eller Nationalpark Vadehavet. ”Gå” kunne passende erstattes med ”cykle”, for alle øens byer er forbundet af cykelstier.

Smeltedigel af kultur og historie

Øen er på mange måde en smeltedigel af dansk kultur og historie, hvor du fx kan rejse tilbage til det sene 1800-tal ved at besøge flotte Sønderho Mølle eller træde rundt på den tyske besættelsesmagts efterladenskaber fra 2. Verdenskrig i form af bunkers fra Atlantvolden. Fanøs smukke kirker er også et besøg værd, hvor både Nordby Kirke og Sønderho Kirke er arkitektoniske perler værd at udforske.

Se flot fugleliv – og gå på ravjagt

Når du løber tør for ting at se på Fanø, har du flere aktiviteter at give dig i kast med. Interesserer du dig for fugle, var det en idé at tage kikkert og kamera med dig for at kunne se øens store naturskat – det rige fugleliv – på tæt hold. Ravjagt langs strandende kan du også gå på – en aktivitet der især er aktuel efter kraftigt stormvejr, hvor tang, muligvis sammen med rav, er skyllet op på øens strande.

Følg
Jyllands-Posten