<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Skorstensgaard sikrer høj kvalitet og gennemsigtighed med fotodokumentation

En del af kvalitetssikringen består i at skabe tillid omkring de anmærkninger, der bliver givet til bilen under service. Desværre er det ikke alle værksteder, der lever op til dette. Det er en udfordring, som Skorstensgaard vil løse med fotodokumentation og kontrolbesøg fra Teknologisk Institut.

Når du sender bilen til service, kan det ske, at mekanikeren bemærker fejl eller mangler i bilen. Dog er det ikke alle værksteder, der kontakter dig, før de begynder at reparere bilen, da det kan være svært at forklare over telefonen, hvor fejlene er henne. I sidste ende kan det blive en dyr og ikke mindst ubehagelig oplevelse for dig.

Det har værkstedskæden Skorstensgaard lavet om på.

Syn for sagen er en succes

Mens din bil er til service hos Skorstensgaard, sørger deres mekanikere for at tage billeder og video af eventuelle fejl og mangler på bilen. Værkstedets mål er at skabe bedre gennemsigtighed, så du præcis ved, hvad du betaler for, og du får en bedre forståelse af det arbejde, værkstedet laver. Med andre ord: Du som kunde vil selv kunne få syn for sagen, når bilen er på værkstedet, da du ud fra fotodokumentationen kan se det samme, som mekanikeren ser.

Både fotos og videoer uploades i en intern app og bliver sendt til din mail sammen med en pris på, hvad det vil koste at få lavet eventuelle fejl og mangler. Det giver en gennemsigtighed fra værksted til kunde. Bagefter er det helt op til dig, om du ønsker at få fejlene udbedret med det samme. I mellemtiden går Skorstensgaards mekanikere ikke i gang med at reparere eller udskifte delene, medmindre du har sagt god for det og kender prisen på hele fakturaen.

Skorstensgaard: Kvaliteten skal være i fokus

Det er ikke kun en bedre fotodokumentation og flere trygge kunder, som Skorstengaard fokuserer på. Da deres værksteder tilbyder service af alle bilmærker, kræver det også godt udstyr, værktøjer og ikke mindst uddannede mekanikere, der ved, hvad de laver.

Den høje kvalitet sørger værkstedskæden for at leve op til ved blandt andet at samarbejde med Teknologisk Institut.

Hos Teknologisk Institut, som er et uafhængigt Institut, tager de hver måned uanmeldte stikprøvekontroller på alle Skorstensgaards værksteder. Ved hvert besøg kontrolleres bilen også i forhold til aftalen med kunden og serviceskema fra bilmærket. Resultatet af kontrolrapporterne er at Skorstensgaards kvalitet er i orden.

Formålet med samarbejdet er ifølge Skorstensgaard at sikre høj kvalitet i reparationerne, så du som bilejer kan være tryg, mens bilen er på værksted.

- Hos Skorstensgaard er vores fokus på kvalitet også spil, når vi ser på de værksteder, Skorstensgaard løbende køber. Her det blandt andet afgørende, at disse i forvejen har kvaliteten i top, forklarer CEO og medejer Anders Skorstensgaard.

Følg
Jyllands-Posten