<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Virksomhedernes it-sikkerhedssystemer volder udfordringer for de ansatte

Særligt store virksomheder har de seneste år kunnet opleve, hvordan hackerangreb er blevet en del af hverdagen. Der hyres toptrænede studentermedhjælpere af flere store virksomheder, der skal hacke selvsamme virksomheder, så fejl i it-sikkerheden kan rettes. Men det er ikke nok. De unge hjælpere kan ikke afdække alle mulige veje, som hackerne kan benytte. Kampen er derfor om at skabe ubrydelige og komplicerede sikkerhedssystemer. Disse volder dog problemer for de ansatte.

Store virksomheder ramt af hackerangreb

Store virksomheder oplever interesse fra kriminelle hackere, der stjæler data og kræver løsesummer. I værste tilfælde bliver kontonumre stjålet med katastrofale følger. DR har oplyst, at det i 2018 var hver fjerde store virksomhed, der havde oplevet hackerangreb. Lyset er siden blev peget direkte mod disse angreb, men incitamentet er stadig til at udføre angrebene, når flere virksomheder let kan hackes og store beløb kan tjenes. Derfor opfordres store virksomheder i massevis til at indrette deres it-systemer til langt højere sikkerhedsstandarder. Jo mere ubærligt for hackerne, jo mindre incitament til hackerangreb. It-folk bliver ansat i massevis i de forskellige virksomheder, der skal indrette og optimere virksomhedens sikkerhed online. Sammen med de dyre ansatte, der skal indrette et holdbart sikkerhedsnet, kommer også de særligt unge hackere, der skal forsøge at finde hullerne i sikkerhedssystemet. Statistik viser, at det for en stor del virksomheder går den rette vej. Dog er der stadig blinkende advarselslamper, der lader programmerne arbejde på højtryk. Den lidt uheldige ulempe ved dette er, at IT Support kan blive overophedet i virksomhederne.

Komplicerede sikkerhedssystemer

De komplicerede sikkerhedssystemer kan besværliggøre medarbejdernes arbejde. Der opstår fejl og udfordringer, som den almene kontoransatte, produktionsmedarbejder eller chef ikke kan håndtere selv. Telefonerne til supporten bliver derfor rødglødende. Nu kommer så virksomheder, der specificerer sig udelukkende i at hjælpe disse ansatte som privatpersoner med deres it-vanskeligheder. Det kan virke fjollet, at systemer skabt af en virksomhed kan besværliggøre arbejdet for samme virksomhed. Dog er der intet nyt ved forsinkelser i arbejdet på baggrund af sikkerhed. Tænk blot på aflukning af lagerhaller, tilkobling af alarmer, lås af dyre værktøjer mm. Virksomheden må passe på sine værdier – det må være helt åbenlyst for enhver virksomhed. Udfordringer med it-systemer opleves som en byrde ude på kontoerne og kan sænke arbejdet. Men hvad er egentlig alternativet? At virksomheden fra tid til anden berøves online af hackere, hvis straffeattester sjældent bliver plettet trods deres kriminelle handlinger.

Oplæring af personale til nye it-standarder

Selvfølgelig kan en virksomhed ikke leve med, at deres data stjæles. Ingen virksomhed vil tillade, at tyve kan indtræde i jeres kontorbygning og tage alle de ejendele og følsomme informationer om jeres forretning og kunder. Derfor skal udfordringen med de rødglødende support-telefoner måske ikke bekæmpes med simplere og dårligere sikkerhedssystemer. Det vil for mange virksomheder i stedet give mening at oplære deres personale bedre i it. Selvom det ikke er deres hovedområde i virksomheden, må et kendskab til it oplæres efter ansættelse. Alternativet er en rødglødende support-telefon og forsinket arbejde. En uheldig pris at betale for at ville holde på egne informationer i virksomheden.

Følg
Jyllands-Posten