<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Guide til at flytte til København som studerende

Hovedstaden København er en stor studieby og rigtigt mange unge mennesker flytter dertil hvert år, netop for at begynde studie og opleve storbylivet. Det at flytte er et stort projekt, særligt hvis det er første gang, man flytter hjemmefra. Der er rigtigt mange praktiske ting man skal huske, og det kan være svært at finde hoved og hale i det store Københavnske boligmarked. Her i artiklen kan du læse om de vigtigste ting, du bør have på plads og overveje som førstegangs flytter til København.

Det Københavnske boligmarked

Enhver flytteprocess begynder med boligsøgning og det har måske ikke taget dig så mange klik på forskellige boligsider, før du har fundet ud af, at boliger i København har en tendens til at være lidt pebrede. Det er de selvfølgelig af den grund, at rigtigt mange gerne vil bo i den skønne hovedstad. Som ung kan det dog være et problem, at finde en bolig med en husleje, som ikke opsluger hele SU’en hver måned. Derfor er et godt råd, særligt til at starte med, at finde et værelse du kan leje eller et kollegie. Rigtigt mange unge vælger at leje værelser privat, da man her splitter huslejen med flere personer, hvilket naturligvis gør huslejen billigere. Desuden er du ikke tvunget ud af din bolig, hvis du for eksempel skulle vælge at droppe ud af studiet, som du ville være nødsaget til på et kollegie. Derudover er det at leje et værelse privat en god måde hurtigt at skabe nye og tætte venskaber på, hvis du i er flyttet langt hjemmefra og ikke kender så mange i København. En anden og måske endnu billigere lejlighed ville være et kollegie, men som sagt er du nødt til at være i gang med et studie. Så her kan du altså risikere at stå uden bolig, hvis du skulle droppe ud. En tredje mulighed er at skrive dig op til en ungdomsbolig, der kan dog være relativt lang ventetid på disse, særligt hvis du er ene person. Generelt kan det være en god ide for eksempel at lægge et post op på Facebook, og sige, at du søger bolig. Skriv lidt om dig selv og vedhæft et billede, så folk kan se, hvem du er. Her kan det nemlig være, at du har nogle kontakter uden at vide det, som kan give muligheder inden for boligmarkedet i København. Der er næsten altid nogen, der kender nogen.

Valg af læge og tandlæge

Det er super vigtigt, når man flytter at man har styr på at få flyttet sin læge og tandlæge, så du altid er sikret at kunne få hjælp til diverse skavanker. Der findes rigtigt mange forskellige tandlæger i København, da det er en stor by. Det er en god ide, at vælge en tandlæge der ligger relativt tæt på din nye bolig, så du ikke skal for langt efter det. Her kan du eksempelvis finde en god tandlæge på Østerbro. Det samme gælder for valg af læge, her bør du undersøge mulighederne i dit område for at finde den bedste læge, der ligger tættest på dig. Det er gratis at skifte læge, når du flytter adresse. Så sørg for at få det gjort, så snart du er flyttet. Skulle du uheldigvis få brug for en mere akut tandlæge tid kan du her finde akut tandlæge København, som står til rådighed med tider til mere akutte tandskader. Det er rigtigt vigtigt, når du flytter, særligt hvis det er langt, at du har styr på, at du kan få hjælp til dit helbred.

Huske at melde skift om folkeregisteradresse

Det er lovpligtigt at melde flytning inde på borger.dk, når du skifter adresse. Derfor er det vigtigt at huske at gøre dette, når du flytter. Dette skal gøres senest fem dage efter indflytning til din nye adresse. Det er desværre noget, man nemt kan glemme i flytterodet. Det er vigtigt at sørge for, i forhold til at din post kommer frem til det rigtige sted. Desuden er det vigtigt, når du skal stemme til folketings eller kommunalvalg, så du får dine stemmesedler og kan stemme i din egen kommune.

Husk forsikringerne

Det er rigtigt vigtigt, når man flytter at have styr på de forsikringer, man bør have. Hvis man aldrig har flyttet før, er dette måske et helt nyt koncept. Det er først og fremmest vigtigt at have en ulykkesforsikring, hvis du selv skulle komme ud for skader. Derudover er det en god ide at få anskaffet en indboforsikring, hvis du skulle blive udsat for tyveri, da denne dækker stjålne ejendele i boligen. Derudover er der en masse andre forsikringer, du kan tilvælge, men disse to er helt essentielle.

Læg et budget

Når man flytter hjemmefra, skal man pludselig selv være eneansvarlig for sin økonomi. For at holde overblikket over forbrug og indtjening, kan det være en god ide at lave et budget. Særligt i starten kan forbruget være stort, da man måske skal købe nye møbler eller diverse køkkenredskaber. Når man skal leve på SU og eventuelt et studiejob, er det i hvert fald alpha og omega at have styr på, hvor mange penge man har til rådighed har måned.

Følg
Jyllands-Posten