<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Vil du have de perfekte trappetrin? Få dem efter egne mål

Skal du have en ny indendørs trappe til hjemmet, så kan du finde én uden at lede længe. En hurtig Google-søgning giver dig utallige forhandlere landet over at vælge fra. Men hvad nu hvis du ikke kan stille dig tilfreds med en hvilken som helst trappe, men ønsker trappetrin med bestemte mål, farve, materiale, kantprofil og overfladebehandling? Så skal du finde en forhandler af trappetrin efter mål.

Hvorfor er det godt at vælge egne mål?

Du kan have mange årsager til at ønske trappetrin efter bestemte mål. Mest oplagt er pladsforhold i hjemmet og bredden på de folk, der bestiger trapperne i det daglige. Men også hvis du fx ønsker at lave en vindeltrappe, er længden og især bredden på trappetrinene vigtige at tage stilling til, da du ikke ønsker, trappen får en kolossal diameter. Kun du ved, hvilken størrelse du får det bedst med.

Få den rette kantprofil til dine trappetrin

Når du skal have trappetrin, bør du også tage stilling til kantprofilen. Du behøver nemlig ikke stille dig tilfreds med en skarptskåret kant. Du kan også få helrund eller halvrund kant. Eller du kunne få en skrå. Eller du kunne vælge en kombination af kant og fas for at få trappetrin med specielle hjørner til at give den helt rette følelse, når du træder op af trinene – så dine muligheder er faktisk mange.

Træsorter at få til drømmetrinene

Af træsorter kunne du overveje ask, birk eller fyr til lyse hjem. Hjem præget af mørkere farver kunne i stedet bruge trapper af valnød, mahogni eller eg. Selvfølgelig er der forskel i pris fra én træsort til en anden, så du skal veje fx flotte mahognitrin op mod en billigere løsning. Husk før montering at få overfladebehandling med olie af dine nye trin – og vær bevidst om, at olie kan ændre træets farve.

Følg
Jyllands-Posten