<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Sommerens modetrends i 2021

I det moderne samfund vi lever i, kan det være svært at følge med i hvad der trender hvor og hvornår. På grund af internettet og fast fashion, skifter trends næsten hver uge. Hvis man vil være med på moden, kan det være både uoverskueligt og dyrt at bruge penge på trends, især hvis man ikke rigtig føler sig komfortabel i det tøj man har købt og at det så ikke er trendy at have på måneden efter. Dog kan man med god vilje, forudse hvilke trends der vil være dominerende i de næste sæsoner.

De gode basics

Noget der aldrig går af mode, er de helt basale stykker tøj såsom basic t-shirts og jeans. Disse items går aldrig af mode og kan derfor holde i flere år. En god basic t-shirt i forskellige farver er et must i en garderobe. Derudover passer basic items også til alt og man undgår derfor tøjkriser. Modetøj behøver ikke at være spraglende items i print og farver men også et par basic denim jeans som sidder lige i skabet.

Hæklet tøj

Toppe og bukser i hæklet materiale har de sidste par uger storhittet på internettet og det siges, at de skulle blive endnu mere populære, nu når sommervejret nærmer sig. Hæklede bluser i forskellige mønstre og farver skaber en rigtig sommerstemning. Det gode ved denne trend er, at man faktisk selv kan kreere disse stykker tøj, hvis man er god til at hækle.

Pastelfarver

Sarte farver er noget som man aldrig kan gå galt med i byen, især om sommeren. Pastelfarver hitter stort set hver sommer og det siges, at de også kommer til at hitte igen i år. De lyse farver skriger sommer og kan nemt kombineres med hinanden. Især kombinationer som lilla og blå, grøn og gul, orange og gul, lyserød og lilla går rigtig godt sammen.

Crop tops

Mavebluser er også en go-to sommertrend. Især i det varme vejr er tynde og korte bluser både behagelige og trendy at have på. Er man ikke vild med at vise mave, kan de nemt kombineres med højtaljede shorts eller nederdele.

Oversize skjorter

Store skjorter med korte ærmer er også en potentiel trend i år. De er lette at have på og kan nemt smides over et basic outfit for at skabe mere farve eller dimension. En anden fordel med denne type skjorte er, at de også fungere fint ved poolen eller på stranden.

Følg
Jyllands-Posten