<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Bliv udstyret til at undervise i idræt

Er du tiltalt af idéen om en idrætsuddannelse, hvor du kan blive udstyret med en værktøjskasse, der gør dig i stand til at videreformidle din viden om aktivitet, idræt og bevægelse? Fælles for uddannelserne er, at du får undervisning i fysiologi, så du får kendskab til de processer, der foregår i den menneskelige krop og hvordan, de kan påvirke vores motivation, præstationsevne og generelle velbefindende. Der er flere forskellige muligheder for, hvilke uddannelser, du kan tage, og det er helt afhængigt af, inden for hvilke felter, dine interesser ligger.

Du kan blandt andet vælge at fokusere på X-outdoor, hvor du får med sportsgrene at gøre, der er lidt i den ekstreme kategori og blandt andet tæller mountainbiking og downhill, ligesom der kan komme forskellige former for kano og kajak på vildt vand ind i det. Her indgår også forskellige vandsport, og du får blandt andet muligheden for at tage et SUP-dykkerbevis, som kan bruges i hele verden. For at give prikken over i’et, kan du også tage bassinlivredderprøven, som åbner døre til, at du kan blive livredder på hoteller med pools eller i svømmehaller.

Nyd hver eneste dag

I løbet af det 10 måneders uddannelsesforløb, du skal igennem, vil du blive præsenteret for så meget, der er relevant for dine valgte aktiviteter, som overhovedet muligt. Det kræver også, at du har udstyrspakken i orden, da der vil forekomme tidspunkter, hvor der er brug for forskellige ting. Det gælder blandt andet uddannelsen til friluftsinstruktør, hvor der indgår ture til Norge og Sverige, hvor I blandt andet undervises i toprebsklatring, og hvor der bliver brug for blandt andet klatreudstyr og soveposer. Mere end 70 % af uddannelsen til friluftsinstruktør foregår udenfor, så du er hele tiden tæt på det, du kommer til at arbejde med.

Desuden indgår der to ugers virksomhedspraktik. Her skal du selv i samarbejde med uddannelsen søge en praktikplads, og du opfordres på det kraftigste til at søge et sted hen, du kunne se dig selv arbejde i fremtiden, så du kan få svar på, om det er det, du vil.

Forbered dig til fremtiden

Uanset om du tænker, at diverse instruktør- og vejlederjobs er det, du skal bruge resten af livet på, eller om du gerne vil prøve noget andet på et tidspunkt, så er idrætsuddannelserne et rigtig godt springbræt. Det kan blandt andet være, at din interesse for kroppen er blevet så vakt, at du søger ind på en bachelor i idræt og sundhed eller en professionsbachelor som fysioterapeut. Her kan en idrætsuddannelse være et godt supplement i en kvote 2-ansøgning, hvor der kigges på, hvilken studierelevant erfaring, du har.

Hvis du ikke har behov for kvote 2 er det stadig gode værktøjer at have med i bagagen, og du er måske blevet rustet til nogle af de ting, du skal til at igennem. De certifikater, du har opnået i løbet af uddannelsen kan benyttes i hele verden i lang tid efter, og det kræver blot, at du holder dem vedlige i ny og næ.

Følg
Jyllands-Posten