<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Sådan indretter du et praktisk børneværelse

Et børneværelse er ikke altid husets pæneste og mest ryddelige rum, men det behøver det nødvendigvis heller ikke at være. Et børneværelse skal kunne rumme mange ting, og det skal fungere både som soveværelse, legeplads og lektiecafé. Samtidig skal det være et hyggeligt rum, hvor dit barn og dit barns venner føler sig velkomne og frie til at lege, som de vil, og de skal ikke være bange for at ødelægge noget. I denne artikel giver vi nogle idéer til, hvordan du kan kombinere sjov og leg med en hyggelig og praktisk indretning.

Lav en god løsning til opbevaring

Optimale opbevaringsløsninger er en god idé i ethvert rum, men de kommer især til sin ret på børneværelset. Børneværelser består ofte ikke af så mange kvadratmeter, og pladsen kan være trang. Derfor er det godt at beholde så meget gulvplads ledigt til leg som overhovedet muligt. Der findes sider som becaboo.dk, der forhandler interiør, der netop kan være med til at løse problemer med pladsmangel. Becaboo tilbyder nemlig produkter til både dig og dit barn, så der sælges altså både legetøj, men også møbler og interiør til dit barns værelse. Du kan eksempelvis overveje en hjørnereol derfra, da du på den måde sparer gulvplads ude i rummet og får rykket opbevaringen over i et enkelt hjørne. Samtidig er det smart, at der er hylder helt ned til gulvet i en højde, hvor dit barn selv kan nå legetøjet.

Vælg et gulv, der er nemt at gøre rent

Det lyder måske ikke som raketvidenskab, når vi fortæller dig, at det er en god idé at tænke gulvet med ind i indretningen af børneværelset. Gulvet er faktisk en ret stor del af et børneværelse, fordi børn bruger gulve på en helt anden måde, end voksne gør. Leg og moslen foregår ofte på gulvet, og det er derfor vigtigt ikke at vælge eksempelvis beton- eller klinkegulv, da dine børn kan slå sig hårdt, hvis de falder på disse. Det er oplagt at tænke på gulvtæpper som en løsning, men de er bare utrolig svære at holde rene, fordi de samler snavs og støv. En god løsning ville derfor være et linoleumsgulv, som er ret blødt i sit materiale. Et linoleumsgulv er slidstærkt og samtidig nemt at rengøre, fordi det har en glat overflade, der let kan vaskes.

Lad sengen have flere funktioner

Det kan også være en utrolig praktisk løsning at vælge en seng, der har flere funktioner indbygget i sig. Du kan eksempelvis overveje en køjeseng, hvor der er plads til møbler under. Du kan opsætte et skrivebord, et legetøjskøkken eller en lille børnesofa under køjen, og på den måde kan du slå to fluer med ét smæk - men på de samme kvadratmeter. Dine børn vil også få følelsen af, at de har deres egen lille hule under sengen. Det vil sige, at du får noget praktisk ud af denne løsning samtidig med, at dine børn får mere plads til sjov, leg og hygge på deres værelse.

Følg
Jyllands-Posten