<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Tre tips til at lave dit eget hjemmespa

Der findes ikke noget mere afslappende end at forkæle sig selv efter en lang og hård arbejdsdag. Det er utrolig individuelt, hvad folk forbinder med at slappe af, men vi kan vist alle skrive under på, at enhver form for afslapning og selvforkælelse er godt for krop og sjæl. For nogle er det et godt glas rødvin, for andre er det en æske fyldte chokolader og andre finder ro i at pleje kroppen for at komme helt ned i gear. Det kan dog være lidt svært at finde hoved og hale i alle de guides og anbefalinger til cremer, ansigtsmasker, fodbad og alverdens plejende produkter, der eksisterer på nettet. Vi har derfor kogt alle tips ned til de tre vigtigste og bedste, så det bliver nemt og hurtigt for dig at komme i gang med dit hjemmespa.

Slap af med æteriske olier

Det kan være, at du har hørt om æteriske olier før, men du ved måske ikke helt, hvad de er lavet af, hvor de kan købes, og hvad de egentlig overhovedet skal bruges til. Æteriske olier kan eksempelvis købes på webshops, der forhandler wellness produkter. Blandt andet hos nordic wellness kan du finde velvære og wellness produkter i høj kvalitet, da de går op i at give deres kunder de bedste forudsætninger for at udøve selvforkælelse og personlig pleje inden for hjemmets fire vægge. De har derfor også et stort udvalg af æteriske olier, som er lavet af koncentrerede planteolier, og de er derfor 100 % naturlige og økologiske. Olierne får dine muskler til at slappe af, forbedrer din blodcirkulation og beroliger kroppen ved at lindre mental stress. Vores bedste tip er derfor at tilføre de æteriske olier i et badekar, så du kan ligge og slappe fuldstændig af, imens din krop påvirkes af olierne.

Smør dig ind fra top til tå

Efter dit bad med de æteriske olier er porerne og de døde hudceller klar til at blive skrubbet og plejet. Køb eller lav din egen skrubbemaske til at fjerne alle de døde hudceller, således din hud er klar til at få tilført ny næring og fugt i form af en fed creme. Hvis du døjer med lidt tør hud, eller bare godt kan lide at have en frisk og blød hud, så er det en god ide at vælge en creme, der indeholder en smule kokosolie. Kokosolie er kendt for sin fugtighedsgivende egenskab, og den trænger hurtigt ind i huden uden at fedte, hvilket gør din hud silkeblød og smuk.

Slut af med en god kop urtete

Det er måske ikke overraskende, at en kop te er en god måde at slutte sit hjemmespa af på. Man slapper generelt mere af, når man drikker noget varmt, da det føles beroligende at få ført varmen ud i kroppen. Netop en urtete er endda ekstra beroligende, fordi en del urter er med til at berolige nervesystemet, og de kan have en søvndyssende effekt. Prøv eksempelvis en urtete med baldrian og ginseng urter, og du vil kunne mærke, hvordan du kommer helt ned i gear.

Følg
Jyllands-Posten