<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her
Direkte

Sådan fikser du et tilstoppet afløb eller kloak

De fleste kender til et tilstoppet afløb eller i nogle tilfælde en stoppet kloak. Det sker specielt ofte i bruseren, hvor vandet pludselig ophober sig, når man er i bad. Dette er et tydeligt tegn på, at afløbet er ved at være stoppet. Det samme gælder i håndvasken, hvis vandet ikke på samme måde og hurtig nok løber fra. I visse tilfælde er det kloakken der er tilstoppet, hvilket kræver en kloakrens, som du skal have professionel hjælp til. Denne professionelle hjælp er typisk en  kloakrenser, som du i de fleste tilfælde kan kontakte i hver akut situation, da de fleste holder døgnåbent. Inden du kontakter en kloakrenser, er der også en række ting du selv kan gøre, til at starte med.

Tilstoppet toilet - brug en svupper

Når dit toilet eller WC er tilstoppet kan du starte med at bruge en svupper. Du sætter svupperen ned i toilettet og blokerer afløbet, hvor du herefter fylder toilettet med vand. Når du har gjort det, fjerner du svupperen, således at trykket fjernes og vandet giver et ordentligt skyl. I de fleste tilfælde vil dette løse problemet, men hvis du stadig oplever problemer, kan det være kloakken der er galt med. Her vil det være nødvendigt med en rigtig kloakrens. For at forebygge en tilstoppet toilet, skal du være opmærksom på, at vatpinde, bind, vatrondeller eller lignende, ikke smides i toilettet. Derudover er det en god idé, at du benytter dig af det store skyl frem for det lille.

Tilstoppet håndvask - brug kogende vand

Hvis du oplever at din håndvask eller køkkenvask er tilstoppet og ikke fungerer optimalt, kan du forsøge dig frem med kogende vand.  Kog en til tre liter vand, og put en lille smule opvaskemiddel i. Herefter hælder du det i håndvasken. Det kogende vand og opvaskemidlet vil løse fedtstof fra afløbet, hvilket er én af årsagerne til, at vasken i første omgang bliver stoppet. Udover det, kan du også forsøge at afmontere afløbet, der sidder under vasken. Fjern overskydende madrester og vask rørene med hånden.

Tilstoppet brusekabine og gulvafløb - rens risten

En tilstoppet brusekabine eller gulvafløb er noget de fleste oplever hyppigt. Eksempelvis samles shampoo rester og hår i afløbet, hvilket hurtigt kan føre til en tilstopning. For at undgå, at skidtet ikke løber direkte ned i afløbet, vil du altid kunne finde en rist, der samler på de overskydende shampoo rester, hår og lignende. Derfor er det også meget simpelt at løse dette problem, da du blot behøver at rense risten grundigt. Gør dette et par gange hvert halve år, for at forebygge at afløbet ikke bliver stoppet for meget til.

Følg
Jyllands-Posten