<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her
Direkte

Sådan skriver du et godt CV

Et godt CV er dét, der skiller dig ud i mængden. I den forbindelse må det påpeges, at det ‘perfekte CV’ ikke findes Det skyldes, at kvaliteten af et CV afhænger af øjnene der læser, og de øjne kan være meget forskellige. Der findes alligevel nogle gode råd til, hvad et godt CV skal indeholde. Er du på jobmarkedet og drømmer om at lande drømmejobbet, kan du læse videre i artiklen og blive klogere på, hvordan et godt CV skal bygges op.

Læsevenlighed og opbygning

Et godt CV er først og fremmest et, der er læsevenligt og overskueligt bygget op. Hvis du ønsker at optimere læsevenligheden på dit CV, skal du sørge for at undgå alt for små bogstaver og bruge en almindelig skrifttype. Du kan i den forbindelse med fordel gå efter en almindelig skrifttype med fødder, der styrker læsevenligheden. Du kan gøre dit CV mere overskueligt ved at inddele dit CV i temaer, såsom en kort fortælling om dig, skoleuddannelse, erhvervserfaring og andre kompetencer såsom kurser og sprogkundskaber. På den måde kan læseren nemt danne sig et overblik og selektere i temaerne for at finde den mest relevante information for vedkommende. Søger du en kreativ stilling, kan du nemt blive fristet til at vise dine skills gennem grafiske illustrationer på CV’et. Undgå dette, da det er indholdet, der får dig til en samtale og ikke opsætningen. I næste afsnit kan du blive klogere på spørgsmålet: “Hvad skal et CV indeholde?”

Forskel mellem CV og ansøgning

Når du skal sende et jobansøgning, bliver du ofte bedt om at sende en motiveret ansøgning og dit CV. Alligevel blander mange jobsøgere ansøgning og CV sammen, hvilket gør det svært for modtageren at skelne mellem informationer. Et CV skal udelukkende indeholde relevante informationer om dig, herunder kompetencer og eventuelt tidligere resultater. Gode resultater kan du med fordel tilføje under de jobs, du lister under temaet ‘erhvervserfaring’.

Personlige oplysninger

I dit CV skal der ikke herske nogen tvivl om, at det er dig, der er afsenderen. Derfor skal dine kontaktoplysninger også fremgå tydeligt, så det er nemt at komme i kontakt med dig. Foruden dit navn og adresse, skal dit telefonnummer og eventuelt emailadresse altså også fremgå af CV’et. Om du vil indsætte et billede af dig selv i dit CV er valgfrit, men ofte ikke nødvendigt. På mange ansøgningsportaler vil du alligevel blive mødt af et krav om at uploade et billede sammen med ansøgningen og CV’et. Hvis du ønsker at indsætte et billede på dit CV, skal du vælge et nyere og vellignende et af slagsen.

Følg
Jyllands-Posten