<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her
Direkte

Sådan får I mere tid sammen som familie i hverdagen

Når man er en familie med børn, hus og hund, går der ofte praktik i den, fordi alle har travlt med hver deres daglige gøremål. Der er ofte stress om morgenen, når alle skal tidligt op og gøre klar til dagen, og så er der altid tusind ting, der skal klares om eftermiddagen, når de voksne kommer hjem fra arbejde, og børnene kommer hjem fra skole. De praktiske gøremål kan ofte ende med at dominere størstedelen af dagen, og det tager i sidste ende tid fra hyggeligt samvær som familie. Det skaber i høj grad dårlig samvittighed, fordi det ikke altid føles som om, at der er tid og overskud til de sjove og hyggelige aktiviteter med familien, når man også skal få hverdagen til at fungere. Men i virkeligheden handler det bare om prioritering og planlægning, hvilket kan være lettere sagt end gjort. Hvis du læser med videre herunder, giver vi dig inspiration til, hvordan I kan få mere tid sammen som familie i løbet af hverdagen.

Planlæg aftensmaden

Noget af det, der kan føles mest uoverskueligt efter en lang arbejdsdag, er når der sidst på eftermiddagen skal laves aftensmad til familien. Måske har I ikke lige fået handlet ind endnu, så det skal først til at gøres, før I overhovedet kan gå i gang med at lave maden. Hvis det sker stort set hver dag, tager det hurtigt meget tid, som I ellers kunne bruge på samvær med børnene. Derfor foreslår vi, at I bruger en enkelt aften, eksempelvis søndag, på at planlægge en sund og billig madplan for den kommende uge, og så kan I handle ind til en hel uge ad gangen, så I ikke skal bruge så meget tid på det hver dag. I vil blive overrasket over, hvor meget tid og hvor mange penge, I rent faktisk kan spare på det.

Tag børnene med i køkkenet

Selvom I planlægger aftensmaden til en hel uge ad gangen, skal der stadig forberedes mad sidst på eftermiddagen, og her kan det være en god ide at tage børnene med i køkkenet, så de kan være med til at lave maden. Det er en enorm hyggelig måde at være sammen med børnene på, og de vil elske at få lov til at forberede så meget af maden som muligt. Der findes en masse opskrifter på lækker aftensmad, som børnene nemt kan være med til, og selvom det nok vil tage lidt ekstra tid, så er det mega hyggeligt.

Prioritér samværet med familien

Hvis I gerne vil have mere tid sammen som familie i hverdagen, handler det i høj grad om, at det er en prioritering, I vælger at lave. Det behøver ikke at være tidskrævende ting, I skal lave, for hverdagens gøremål skal stadig klares. Derfor kan I eksempelvis alle gå en tur sammen, når hunden skal luftes, eller prioritere at spille et spil med børnene, når de kommer hjem fra skole.

Følg
Jyllands-Posten