<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her
Direkte

Landbrugsuddannelserne giver mange nye muligheder - få kender dem

Er du glad for naturen, dyre- og planteliv - eller måske ovenikøbet alle tre? Skal dit store uddannelsesvalg snart tages, og er du stadig i tvivl om, hvad du vil? Så bør du måske se nærmere på dine muligheder inden for landbrugsfagene.

De forskellige landbrugsuddannelser har hver deres unikke adgangskrav, og består som udgangspunkt af en god blanding af faglige forløb samt en virksomhedspraktik, der kan blive dit springbræt til en livslang karriere.  

Vælg imellem flere spændende karrieremuligheder

En karriere inden for landbruget byder på et væld af uddannelser inden for bl.a. følgende områder:

  • Dyr - er du vild med dyr, og har du en udpræget interesse inden for sundhedskontrol, fodring og planlægning af avl, så har du muligheden for at uddanne dig til husdyravler. Her vil du få rig mulighed for at få jord under fingrene og komme helt tæt på dyrene i hverdagen.
  • Planter - inden for planteverdenen kan du vælge at uddanne dig til gartner, hvor du får en stor indsigt i pasning og pleje af alskens planter. På sigt kan du skabe dig en karriere inden for førende gartnerier i ind- og udland, ligesom du også kan starte dit helt eget.
  • Jordbrugsmaskinfører - har du altid haft en forkærlighed for store landbrugsmaskiner, og synes du det lyder tiltalende at få dagene til at gå med at arbejde ude på marken, så kan du med rette vælge at uddanne dig inden for dette felt. Jobbet byder på spændende muligheder i hele landet og en høj grad af jobsikkerhed.

Kombinér dit uddannelsesvalg med den helt rette praktikplads

Landbrugsuddannelserne giver dig en unik mulighed for at kombinere din teoretiske uddannelse med et praktikforløb, så du kan specialisere dig inden for et felt, der fanger din interesse bedst muligt. Du kan vælge imellem et stort udvalg af praktikpladser rundt omkring i landet.

Følg
Jyllands-Posten