<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Direkte

Beskyt dig selv og andre for smitte

Dette er sponsoreret indhold fra Kondomaten, publiceret 10.12.2020.

Det er tydeligvis svært at stoppe smitten i disse dage. Ved regeringens nyligt afholdte pressemøde blev der indført en masse nye restriktioner for mange af landets kommuner. I 38 kommuner bliver elever sendt hjem fra skole og restauranter, biografer og fitnesscentre må lukke ned. Men hvorfor ser vi denne stigning i antallet af smittede med coronavirus? Diskursen går meget på, at det er de unge som smitter. Et af argumenter hertil er, at de unge fester videre efter barernes lukketid kl 22. De er ligeglade med corona restriktionerne, da de ikke føler sig udsatte for sygdommen, og denne tilgang medfører en stigning i smittetallene og dermed flere restriktioner. 

Det er vigtigt at få stoppet smitten, siger de kloge. Hvordan man stopper smitten af coronavirus, er der delte meninger om. Dog er der indført regler for brug af mundbind i et forsøg herpå. Men corona er ikke det eneste der smitter i de unges festlige natteliv, og derfor er det vigtigt ikke kun at huske mundbind, men også kondom. 

Brug mundbind

Mundbindet har været et omdiskuteret emne i år.  Virker det, eller virker det ikke? Hvorfor meldte Danmark sig så sent på banen i forhold til brugen af mundbind? Skal det være kirurgiske til engangsbrug, eller må de godt være genanvendelige? Beskytter man kun andre eller også sig selv? Om ikke andet, så er de nu en del af restriktionerne, som er blevet indført for at beskytte hinanden og samfundet. Hvis alle bruger dem, så kan det jo, på sin vis, være ligegyldigt, om man kun beskytter andre. 

Brug kondom

Coronavirus er, som sagt, ikke det eneste, der smitter blandt de unge i det festlige natteliv. Coronavirus er muligvis en større fare for det danske samfund, men derfor kan en kønssygdom nu også være ganske træls at få raget til sig. Et kondom beskytter muligvis ikke for coronavirus, og et mundbind er nok besværlig at dyrke sex med, men kondomet er mere end blot prævention mod svangerskab. Kondomer beskytter nemlig også mod kønssygdomme. Det er lige så let at bruge som et mundbind. Så brug det, og beskyt dig selv og din partner mod kønssygdomme.

Følg
Jyllands-Posten