<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her
Direkte

Hvilken type advokat skal du bruge?

De fleste af os kommer ud for at skulle bruge en advokat en eller flere gange i løbet af vores liv. En advokat hjælper med juridiske anliggender. Så langt, så godt. Men har du helt styr på, hvilken type advokat du skal bruge til forskellige situationer?

Der er for eksempel stor forskel på, om du skal have hjælp til et huskøb, en skilsmisse eller en kompliceret forsikringssag efter et trafikuheld. Derfor kan du med fordel sætte dig ind i, hvilken type advokat du skal tage fat i, inden du ringer til den første og den bedste, der kommer frem, når du søger på advokater i dit nærområde. Hvis du vil gøre det rigtig nemt for dig selv, kan du bruge en af de mange platforme, hvor du kan indhente tilbud fra kompetente advokater, der specialiserer sig inden for den relevante kategori. Så sorterer platformen selv i de mange advokater i netværket, så du kun modtager tilbud fra de mest relevante.

Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de gængse typer af advokater, du med tiden kan få brug for.

Familieadvokat

Som navnet antyder, tager en familieadvokat sig af alt det juridiske, der har at gøre med familien. Det er en familieadvokat, du skal have fat i, hvis du for eksempel skal skilles. Ved skilsmisser kan en familieadvokat blandt andet hjælpe med ægteparrets værdier og retten over børnene, og hvis der opstår uenigheder eller stridigheder parterne imellem.

Dødsboadvokat

En dødsboadvokat hjælper dig i samme regi som en familieadvokat, altså med de helt nære anliggender i familien. Det er en dødsboadvokat, du skal have fat i, hvis en af dine pårørende dør, og du for eksempel skal have hjælp til dødsbo og arv. Det er ikke strengt nødvendigt, at man hyrer en advokat ved dødsfald, men det kan være en rigtig god idé, hvis I for eksempel er flere om arven – og især hvis I er uenige om den – eller hvis I skal rådgives om eksempelvis skifteform.

Personskadeadvokat

En advokat med speciale i personskade skal du have fat i, hvis du skal søge erstatning efter en personskade. Det er, hvis du eller en af dine pårørende har været ude for en ulykke eller på anden vis er kommet til skade, og du mener, at der er erstatning at hente. Det kan være meget kompliceret med forsikringer og erstatninger, så derfor er det en fordel at hyre en personskadeadvokat til at bistå med dette.

Boligadvokat

I den mere muntre afdeling har vi boligadvokaten. Sådan en skal du have fat i, hvis du skal købe et hus eller en anden type bolig. En boligadvokat kan altså hjælpe dig med alle de praktiske og komplicerede ting med overtagelse af boligen. Vedkommende kan også hjælpe dig med at gennemgå alle de relevante papirer, som måske indeholder vigtig information, som du ikke selv har fanget. Der er som regel mange penge involveret, når du køber bolig, og derfor er det fornuftigt at få en boligadvokat med ind over købet.

Erhvervsadvokat

Endnu et område, hvor du kan få glæde af en advokat, er, hvis du en dag skal starte din egen virksomhed. Her kan der være mange ting, du kan være i tvivl om – for eksempel skat, moms og andre juridiske anliggender inden for erhverv. Det er ikke sikkert, du nødvendigvis har interesse for alle disse juridiske områder, selvom du åbner din egen virksomhed. Derfor er det fornuftigt at få hjælp af en advokat, som kan sørge for, at alting er, som det skal være, så du ikke på et senere tidspunkt kommer i klemme.

Intellektuel ejendomsadvokat

Der findes dog mange andre typer advokater, som er knap så gængse, men alligevel værd at kende til. Det gælder for eksempel en intellektuel ejendomsadvokat, som du skal have fat i, hvis du opfinder noget nyt og skal have patent eller copyright på produktet eller ideen. Hvis du kommer ud for, at et andet firma kopierer dig, vil en intellektuel ejendomsadvokat sagsøge dem på dine vegne. Ligeledes vil denne type advokat også rådgive dig, så du ikke selv kommer til at overtræde regler inden for intellektuel ejendom.

Følg
Jyllands-Posten