<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Det er aldrig for sent at videreuddanne sig

Denne artikel indeholder annonceret indhold.

Vi danskere har hele vores liv fået at vide, at vi skal have en uddannelse. Noget vi kan ”falde tilbage på”, hvis drømmen om at blive professionel fodboldspiller, sangstjerne eller noget helt tredje ikke kan opfyldes. En uddannelse skal sikre os et solidt økonomisk fundament, uanset hvilken vej her i livet vi ønsker at gå.

Allerede tidligt i livet skal man tage stilling til, hvilken uddannelse man gerne vil have. Når man går ud af folkeskolen, skal man nemlig træffe en vigtig beslutning – vil man tage en erhvervsfaglig uddannelse, eller skal man læse videre på universitetet? Alt afhængigt af hvad man vælger, kan man blandt andet vælge at starte på en erhvervsskole, eller man kan vælge at tage en gymnasial uddannelse, der giver adgang til de videregående uddannelser.

Dette valg kan være svært at træffe, når man kun er 16 år og måske aldrig før har prøvet at være ude på arbejdsmarkedet. Derfor er der også mange, der efterfølgende finder ud af, at de har valgt forkert. Nogle finder ud af det tidligt i forløbet, mens andre når at tage hele uddannelsen og egentlig først opdager det, når de har fået et fast arbejde og finder ud af, hvad det er, de skal arbejde med resten af deres arbejdsliv.

Heldigvis er det dog aldrig for sent at videreuddanne sig eller at blive omskolet. Der findes i dag et utroligt stort udvalg af merkonom uddannelser og akademiuddannelser, som er voksenuddannelser, man kan tage på deltid ved siden at sit faste arbejde. På den måde slipper man for flere år som en fattig studerende.

Hvorfor tage en akademiuddannelse?

Der er flere fordele ved at vælge at tage en akademiuddannelse, hvis du er træt af dit nuværende job, og hvis du ønsker at videreuddanne dig inden for dit felt eller at blive helt omskolet. Her kan blandt andet nævnes følgende fordele:

  • Du kan tage uddannelsen på deltid ved siden af dit faste job
  • Du har selv mulighed for at tilrettelægge din uddannelse
  • Uddannelsen er fleksibel, så du enten kan tage en hel uddannelse eller enkelte fag ad gangen

Hvilken uddannelse skal jeg tage?

Spørgsmålet omkring hvilken uddannelse du så skal tage melder dig igen. Der er utrolig mange uddannelser at vælge imellem, hvis du vælger at tage en akademi- eller merkonomuddannelse. Det kan dog være en rigtig god ide at tage en alsidig og bred uddannelse som for eksempel en akademiuddannelse i kommunikation og formidling. Her får du kundskaber, som du kan gøre brug af i rigtig mange forskellige stillinger i mange forskellige brancher, og du kan tilmed også få rigtig stor glæde af dine kompetencer uden for dit arbejdsliv.

Følg
Jyllands-Posten