<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Riv dit gamle hus ned og byg din drømmebolig

Hvis du drømmer om at købe et hus, men ikke helt kan finde det, du går og drømmer, skal du overveje at bygge dit eget typehus. Byg nyt hus og få de fleste af dine husdrømme opfyldte, så du kan flytte ind med et smil – velvidende at det er den helt rigtige bolig for dig.

Riv ned og byg nyt

Noget, der er rigtig populært i disse år, er at købe et gammelt hus for derefter at rive det ned. Der findes et væld af gamle huse rundt omkring i det danske landskab, som i den grad trænger til en kærlig hånd, mens mange af dem er bedst tjent ved en nedrivning. Sådanne huse kan ofte fås rigtig billigt, og du kan derved spare mange penge sammenlignet med andre muligheder.

Når du har revet det gamle hus ned, er det tid til at bygge et nyt typehus. Fordelen ved et typehus er, at de er rigtig billige, hvorfor det godt kan betale sig at bygge nyt fremfor at renovere. Renovation af gamle huse kan nemlig snildt løbe op i mange millioner kroner, og det kan derfor sjældent betales sig.

Og måske har du slet ikke lyst til at bo i et gammelt hus – renoveret eller ej. Gamle huse er bygget i en speciel stil med en speciel indretning, som måske rammer helt ved siden af din smag. Derfor er der ingen grund til at lade en gammel bolig stå, da det er mindst lige så billigt at rive ned og bygge en ny.

Overtag grundens hygge og stemning

De fleste, der bygger et nyt hus, starter med at købe en ny byggegrund. De nye byggegrunde er måske nok pæne og rene, men de mangler noget, som kun tiden kan give. Det tager nemlig mange år før træer, buske og andre planter gror til, og indtil da kan grunden virke en smule tom.

Derfor er fordelen ved at rive et gammelt hus ned, at du får en super frisk byggegrund, som samtidigt kommer med masser af hygge og stemning i form af gamle træer, vilde krat og naturlige blomster i alle verdens farver. Gamle huse og gamle grunde har noget, som det tager lang tid at få, og derfor er det en fordel at rive ned og bygge nyt fremfor at købe en helt ny grund.

Byg nyt hus og design det selv

Den helt store fordel ved at bygge et nyt typehus er, at du kan være med i designprocessen helt fra bunden. Det lyder måske ikke så spændende med et typehus, men selvom huset er et typehus, kan du selv være med til at bestemme rigtig mange af detaljerne.

Du kan bl.a. være med til at bestemme hvilken form dit hus skal have, hvor mange værelse der skal være, samt hvilket udvendigt udtryk dit hus skal have i form af tagkonstruktion og tagbelægning. Men også mange andre ting og detaljer skal du træffe afgørelser om, så det i sidste ende bliver dit helt eget drømmehus.

Følg
Jyllands-Posten