<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Det er nu, du skal finde dit ubrugte potentiale og styrke dig selv personligt og forretningsmæssigt

Coronakrisen er det oplagte tidspunkt til at skabe forandring i dit liv og finde nye veje og muligheder, du ikke vidste, at du rummer. Hos Mindjuice.com finder du din personlighedstype, opnår større selvindsigt og ændrer retning i livet.

I disse Corona-tider er det nemt at blive overvældet af følelser af træthed, frustration eller afmagt over de nye tiltag, som livet pludselig skal tilpasses under. Samtidig giver det en unik mulighed for udvikling at føle et vist pres.

Nemmere, når du kender vejen

Men udvikling og forandring kan nemt mislykkes, særligt hvis du tvivler på, hvad du skal tage fat i og i hvilken rækkefølge. Oplevelsen af at fejle gentagne gange i et område, bliver nemt til træthed, opgivenhed og resignation. Det er hårdt at kæmpe for noget, der synes umuligt.

Enneagrammet er en effektiv guide til at forstå hvilke udfordringer, du typisk vil møde og hvilke styrker, du skal fokusere på for at lykkes med det, du vil. Hos Mindjuice.com er der masser af lærings- og kursusforløb, men på blot 10 timer kan du med minikurset ’Kender Du Typen’ får du et indblik i Enneagramtypernes typiske forhindringer i forhold til at lykkes i en personlig forandringsproces.

Du opnår selvindsigt, får en meget bedre forståelse af dit eget ego, samt hvad der spænder ben for dig.

Hvad er enneagrammet?

Enneagrammet er et gammelt filosofisk/psykologisk over vores egostruktur som menneske. Det er inddelt i ni forskellige personlighedstyper, hvor vi har alle sammen i os. Men som livet skrider frem, er der flere og flere sider af os selv, som vi lukker ned for – fx på grund af modtaget kritik. Og det vi så ender med ’at nøjes med’, er vores enneagramtype.

”Enneagrammet er ikke et system, der sætter os i kasser. Det går ud på at få åbnet for alle de facetter af vores personlighed, som vi har fået lukket ned for. Det vil sige, at vi går rundt med en masse uforløst potentiale, for eksempel evnen til at være mere udadvendt eller mere fordybet i tingene.  Og med træning i enneagrammet får du øje på, hvor det også er dig at være fordybet, at være udadvendt, at have svarene. Dermed får du mulighed for at finde tilbage til den helhed, du havde engang, da du havde adgang til hele dig selv”, fortæller Pernille W. Lauritsen, grundlægger og indehaver af Mindjuice.

”Så når du arbejder med enneagrammet over tid, får du en følelse af frihed og blive hel og pludselig kunne meget mere, end du kunne før.”

Interview med Pernille W. Lauritsen

”Skab gode vaner for sig selv, inden vi er oppe i gear igen efter krisen.”

Alle er bremset af krisen; og mens vi bevæger os mod krisens epilog vågner vi stille og roligt op til dybereliggende værdier, men inden du falder i søvn igen, skal du sørge for at skabe gode vaner for dig selv. Og det skal ske, inden vi er oppe i fart igen.

Nogenlunde sådan lyder budskabet fra Pernille W. Lauritsen, grundlægger og indehaver af Mindjuice.

”Det er nu, tiden er til at stoppe op og tænke grundigt over: Hvordan kan jeg få resultat af indsatsen på en ny måde? Hvordan kan jeg bruge mere af mig selv, end jeg plejer – altså hvordan jeg kommer ’back on track’ efter krisen”, siger Pernille.

Hun mener, at vi alle er vores egen lille skattekiste – vi har bare ikke fundet ud af det endnu. Og dét skal man være fast besluttet på!

Ifølge Pernille W. Lauritsen gælder det om at gå imod sin intuition og gøre det, du har behov for, snarere end det du har lyst til. Og i forhold til enneagrammets ni personlighedstyper skal du spille alle roller.

”Bryd ud af den rolle, du selv har sat dig i og kom i gang med også at spille de otte andre roller”, lyder opfordringen. Det gælder for eksempel i virksomhedsledelse, hvor ennegrammet er yderst populært blandt en lang række danske virksomheder, små som store – heriblandt Lego, Novo Nordisk og TDC.

”Det gælder om at bringe medarbejdernes potentiale i spil. Et eksempel er, at de medarbejdere, der ikke vil bestemmes over, er normalt superansvarlige – så lad være med at bestemme over dem. Og så er det en god idé at lære folks 'triggers' at kende – ellers går de nemt baglæns. Hér er enneagrammet spot on, for det fungerer som en ekspres-gps til transformation. Det giver dig guidelines, hvad der fungerer og ikke fungerer for andre mennesker”, fastslår Pernille.

Hun understreger imidlertid, at der ingen absolutter er, men enneagrammet giver retningen for den rigtige vej at køre ud ad.

”Og enneagrammet er ideelt, når det kommer til direkte konlikthåndtering”, slutter hun.

Interview med Jannik Dobusz

Enneagrammet er et vigtigt værktøj i daglig ledelse og håndtering af konflikter

En af de mange ledere, som har uddannet sig i enneagrammet hos Mindjuice, er Jannik Dobusz. Han er leder af Ungtilung.com. Det er et tilbud om hjælp til unge, der kæmper med svære følelser og tanker. Jannik bruger aktivt sin viden om enneagrammet i den daglige ledelse af organisationen. Vi har spurgt ham, hvordan det konkret kommer til udtryk i dagligdagen hos Ungtilung.com:

Hvordan bruger du enneagrammet i din ledelse – herunder i forhold til medarbejderpotentiale?

”Jeg bruger det sådan, at eksisterende medarbejdere har taget enneagram-testen. For det er vigtigt, at medarbejderne ved, hvilken type de er. Men det er lige så vigtigt, at jeg selv ved, hvordan jeg skal gribe den enkelte medarbejder an i forhold til min ledelse. Medarbejderne internt kender også hinandens typer og har fået et kort kursus i enneagrammet. Vi er for eksempel primært Type 2 (Hjælperen, red.) i vores virksomheder, men har også både Type 1 (Reformatoren, red.) og Type 6 (Loyalisten, red.). Og det er meget interessant, at jeg ved, hvad der er vigtigt for den enkelte i forhold til for eksempel sikkerhed, tryghed og udvikling i arbejdet.”

Hvordan bruger du det i det sociale arbejde?

”Vi bruger det ikke i vores arbejde med de unge endnu, men det er i pipeline i forhold til vores uddannelse af frivillige, så de kan få læringen om de ni ennenagramtyper, såvel i relation til sig selv som til de unge, vi arbejder med.” 

Er det relevant og aktuelt i forhold til konflikthåndtering?

”Ja! Jeg bruger jeg det meget målrettet over for især medarbejdere. Det er meget tydeligt, hvordan forskellige medarbejdere håndterer konflikter ud fra hvilken type, de er. Nu er en stor del af vores personale som sagt Type 2, som er meget omsorgsfulde og mere opmærksomme på alle andres behov end deres egne. Det kan skabe udfordringer i forhold til konflikter, fordi konflikten sjældent bliver tacklet på en måde, der reelt er vigtig for den enkelte. Man kan sige, at jeg i min ledelse er meget opmærksom på at sikre, at Type 2’eren også får mærket efter, hvad konflikten egentlig handler om og lærer at være mere selviske – altså tage mere hensyn til egne behov og følelser.”

Følg
Jyllands-Posten