<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

SEO-bureau med superkræfter: “Det handler om at sætte kunden i centrum”

Dårlige kundeoplevelser og kvalitet i frit fald motiverede Nicolai Vittrup til at starte sit eget web- og SEO-bureau. På blot fem år er hans vision vokset til en millionforretning - med kunderne i centrum.

Efter et par år som mediegrafiker i et københavnsk webbureau, nåede Nicolai Vittrup til en entydig konklusion: 

Det kunne han gøre bedre

Han sagde sit job op, flyttede hjem i forældrenes kælder og brugte hele børneopsparingen på at starte Webamp op. Et webbureau, hvor kunden er i fokus. 

“Webamp blev skabt i frustration over, at kundeoplevelsen i branchen var elendig. Det er ikke unormalt, at en konsulent har mellem 100 og 400 kunder, de skal jonglere. Det er der jo ingen, der kan, og det går ud over både kunderne og kvaliteten,” fortæller Nicolai Vittrup. 

Har fat i den lange ende

På blot fem år er Webamp vokset eksplosivt, og 2019 blev web- og SEO-bureauets hidtil bedste regnskabsår med en omsætning på lige under syv millioner kroner. Og de har fat i den lange ende, det er hverken holdet bag Webamp eller Nicolai Vittrup i tvivl om. 

“Vi har fundet vores superkræfter. Helt grundlæggende består de i, at vi giver kunderne det nærvær og den ekspertise, de betaler for. De er jo helten i deres egen fortælling - og Webamp er Yoda, der hjælper dem på rette vej,” forklarer han. 

Netop nærværet adskiller Webamp fra resten af branchen. Hver konsulent har nemlig et maks på 20 kunder hver, fortæller Nicolai Vittrup: 

“På den måde sikrer vi, at vores kunder ikke drukner, og der er ingen tvivl om, at det også er bedre for mine medarbejdere. Der er i forvejen alt for meget unødvendigt stress og pres i vores branche, og den statistik vil jeg ikke bidrage til.”

Her går det godt

I dag består Webamp-teamet af 13 fastansatte og to deltidsansatte specialister inden for SEO, webudvikling og annoncering, og forretningen fortsætter med at tage syvmileskridt i 2020, forsikrer Nicolai Vittrup. 

“Det går rigtig godt her i Webamp. Vi vokser hver eneste dag, og jeg forventer at udvide teamet af specialister med endnu to kollegaer, inden 2020 er omme.” 

Han er ikke i tvivl om, at forretningen vokser, fordi rygtet hurtigt spreder sig, når kvaliteten følger med prisen. 

“Vi er ikke de billigste på markedet, men vi overtager ofte kunder fra langt større bureauer end vores. Der kan vi jo se, at de springer over, hvor gærdet er lavest, for at holde priserne nede, og så er resultaterne også derefter. Det sker simpelthen ikke i Webamp,” forsikrer Nicolai Vittrup. 

Satser på at udvide

Lige nu er Webamps forretningsfokus søgemaskineoptimering (SEO, red.), annoncering på Google og udvikling af hjemmesider, men det er ikke en trebenet skammel meget længere. 

“Vi er allerede begyndt at udvide vores team med andre fagligheder. Vi startede 2020 med at få to nye kollegaer ombord, en Social Media Manager og en content marketer med erfaring med advertorials og native content. Og de skaber allerede værdi for kunderne,” siger Nicolai Vittrup.

Bureauet er - med andre ord - i rivende udvikling, men ikke mere, end at det er muligt at holde overblikket over kursen, forsikrer Nicolai Vittrup.

“Hver eneste dag forholder vi os til, hvilket slags bureau, vi vil være. Det hjælper os alle med at holde fokus på det, der er vigtigt, nemlig den gode kundeoplevelse og målbare resultater. Men jeg er også sindssygt spændt på, hvor vi er henne, når året er omme, for der er virkelig meget fart på lige nu.”

Følg
Jyllands-Posten