<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Apple på stort liveevent: Her er den nye iPhone 12

Nu er det omsider officielt. Den amerikanske teknologigigant har efter længere tids spekulation bekræftet, at en ny serie af de populære iPhones, nemlig iPhone 12, inden længe rammer handlen. På et stort liveevent på blandt andet YouTube kunne direktør for Apple, Tim Cook, berette, at de første iPhone 12-modeller allerede d. 23. oktober lander i handlen, mens de sidste bliver mulige at købe d. 13. november.

Dette er sponsoreret indhold fra Telmore, publiceret 14.10.2020.

Den nye serie af iPhones kommer efter et særdeles godt år for Apple, der har klaret sig ubesværet igennem coronakrisen. Læs mere her, eller køb din iPhone 12.

År 2020 har været godt år for Apple trods coronakrise

Hvor mange virksomheder har lidt og kæmpet for at få enderne til at mødes grundet coronakrisen, lader Apple til at klare sig igennem skærene uden problemer. I hvert fald hvis man kigger på virksomhedens aktiekurser, der nærmest er strøget til vejrs. For kalenderåret er prisen på en Apple-aktie steget med mere end 53 %, hvilket ifølge aktieeksperter skyldes en pæn vækst i salget af selskabets produkter som iPad og Macbook. Dette er højst sandsynligt forårsaget af coronavirussen, der har sendt folk hjem og skubbet digitale produkter og it op på indkøbssedlen. Lanceringen af den nye iPhone 12 kommer således efter et imponerende år 2020, og spørger man analytikerne er festen bestemt ikke slut. Hverken i år eller 2021.

Eksperter: 180-220 millioner vil købe iPhone 12

Når Apple har noget at sige, er der mange, som lytter. Og mange forbrugere, som finder pengepungen frem. Så da Tim Cook og Co. d. 13. oktober kunne fortælle, at iPhone 12 var på vej, var det foran millioner af seere via en liveforbindelse på YouTube. Tidligere presseevents har skuffet Apple-fans, idet fokus her har været iPad og Apple Watch, men nu kunne Apple altså endelig levere på forventningerne. Det blev til 4 splinternye modeller, navnlig iPhone 12, iPhone 12 Mini, iPhone 12 Pro og iPhone 12 Pro Max. Og spørger du eksperterne, er der ingen tvivl om, at den nye iPhone 12 vil falde i god jord hos både danske og internationale forbrugere. Analyser viser, at Apple vil kunne forvente at afsætte mellem 180 og 220 millioner enheder i løbet af de første 12 måneders salg. Fundamentet til en stærk udgang af 2020 og start på 2021 er altså bestemt til stede.

Massevis af iPhone 12’er under juletræerne i 2020

På presseeventet kunne Apple løfte sløret for en masse ny teknologi og funktionalitet, som med garanti vil få mange til at skrive iPhone 12 øverst på ønskelisten i år. 5G-forbindelse, revolutionerende foto- og videoteknologi og væsentlige opgraderinger af de smarte XDR OLED-skærme er blot få eksempler på det, der ligger og venter på de kommende iPhone 12-ejere. Flere undersøgelser fra tidligere år understreger, at Apples produkter generelt ligger i toppen inden for populære gaveønsker i kategorien ”Elektronik”, og det lader ikke til, at iPhone 12 skulle være nogen undtagelse med den gode timing op til Black Friday og den kommende julehandel.

Følg
Jyllands-Posten