<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Valg af seng – Disse 4 sengetyper skal du overveje

Der findes egentlig mange forskellige sengetyper at vælge i mellem, når du skal til at finde en ny seng at sove i. Hvis du er ude efter det bedste af det bedste, er der dog grundlæggende fire sengetyper, du absolut bør overveje at få.

Det at skulle vælge en ny seng kommer nemlig med nogle overvejelser, og udover selvfølgelig størrelse, blødhed og budget så er den vigtigste nu engang, hvilken type seng du vil have.

Hver type har sine fordele, så hvis du kan finde frem til præcis hvilke krav, du har til din seng, kan du hurtigere finde frem til præcis den seng, du skal have.

Elevationsseng

Den første af de fire sengetyper du bør overveje, er elevationssengen.

Du har måske allerede hørt om elevationssengen, for det er en meget populær sengetype, men hvis du ikke er helt sikker på, hvad det er, så får du her en lille forklaring.

En elevationsseng er en seng, hvor du selv kan justere enten den ene eller begge ender, som det passer dig. Det vil sige, at du for eksempel kan hæve hovedenden, hvis du vil læse dagens avis i sengen.

Som dobbeltseng har elevationssengen dog også den fordel, at den er delt i to. På den måde hæver og sænker du altså kun enden i én side ad gangen. Så hvis din bedre halvdel hellere vil sove videre, mens du får din morgenkaffe i sengen, vil det altså ikke blive noget problem.

At den er delt i to, betyder i øvrigt, at I kan få en madras, der er tilpasset jer hver især, så den eksempelvis er blød i den ene side og hård i den anden.

Kort sagt:

  • I en elevationsseng kan du justere højden i den ene eller begge ender.

Springmadras

At vælge en madras der er tilegnet din krop, er altså meget vigtigt, og det får du også rig mulighed for med en springmadras.

Springmadrassen består af to ting: Nemlig en kerne af fjedre og et ydre af især skum.

Den er meget fleksibel og kan derfor være en god madras at bruge til eksempelvis en elevationsseng, hvis du ikke vil gå på kompromis med din sovekomfort.

Kernen indeholder altså et system af fjedre, der har den funktion at give dig den støtte, som din krop får brug for, når den skal ligge ned nat efter nat.

Din kropsholdning er nemlig vigtig for din sundhed, ikke mindst når du ligger ned, og med den rette madras kan du sikre dig, at din krop altid ligger lige.

Mange springmadrasser er endda inddelt i et vist antal zoner, som hver giver forskellige kropsdele den optimale støtte. Der er nemlig forskel på den støtte, du har brug for i din nakke og dine hofter.

Uden om kernen finder du et blødere lag, der som oftest er lavet af skum men også nogle gange andre materialer som for eksempel latex.

Kort sagt:

  • En springmadras indeholder en kerne af fjedre og et blødt ydre af især skum

Boksmadras

Hvis du vil have en mindre dyr løsning, der alligevel kan give dig en god støtte om natten, så er det måske nærmere en boksmadras, du er på udkig efter.

Boksmadrassen indeholder nemlig ligesom springmadrassen et system af fjedre, der er udviklet til at give dig og din krop en god støtte natten igennem.

Også her er fjedrene inddelt i et vist antal zoner, der hver har til formål at give forskellige kropsdele den optimale støtte. Der er oftest fem eller syv zoner i alt.

Forskellen på en boksmadras og en springmadras er dog, at disse fjedre ikke blot udgør en kerne. Derimod udgør de hele madrassen, hvilket betyder, at der altså ikke er noget blødt ydre på boksmadrassen.

Udover det inkluderer boksmadrassen en sengeramme og ofte også sengeben, så det på den måde udgør hele sengen.

Nogle gange følger der en topmadras med i købet, men hvis det ikke er tilfældet, skal du selv finde den rette topmadras, som egner sig til din krop.

Denne topmadras er med til at give dig den bløde overflade at ligge på, som du ellers ville få med i købet i en springmadras.

Kort sagt:

  • Boksmadrassen er en fjederseng med ramme og sengeben

Kontinentalseng

Endelig er det værd at overveje, om du skal investere i en kontinentalseng.

Kontinentalsengen har godt nok ikke den samme hæve-/sænkefunktion, som elevationssengen har, men den kan alligevel på mange måder ses som fremtidens seng. Det er nemlig en seng, der i høj grad må siges at byde på det bedste af begge verdner.

Grunden til at en kontinentalseng ikke kan inkludere en hæve-/sænkefunktion, findes nemlig i det nederste af de tre lag, der udgør denne sengetype, nemlig boksmadrassen.

Boksmadrassen er et solidt fundament, der er med til at give en vigtig komfort, når du ligger og sover. Den er dog meget fast, hvilket både betyder, at den ikke kan bøjes, og at der skal et blødere lag til ovenpå.

Det er lige, hvad du får i kontinentalsengens andet lag, nemlig springmadrassen. Over den solide boksmadras ligger der nemlig en blødere springmadras, som gør sengen mere behagelige at ligge på, men som også giver en ordentlig støtte.

Øverst ligger der en topmadras, som skaber den ultimative komfort for dig, så du ikke bare ligger på en hård overflade og bliver øm i ryggen.

Kort sagt:

  • Kontinentalsengen er bygget op af tre lag: boksmadrassen, springmadrassen og topmadrassen
Følg
Jyllands-Posten