<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Guide til en sjov weekend i Sverige

Selvom regeringen i marts lukkede grænsen til Sverige grundet pandemien, så er det nu muligt at tage derover igen - med forholdsregler naturligvis. Når du er i vores naboland, skal du ikke snydes for en god bytur. Det kan være svært at finde ud af, hvor det er godt at tage hen, når man er i et andet land. Selvom mange danskere har besøgt Sverige, så er det de færreste som har oplevet deres natteliv. Næste gang du er på besøg i Malmö, så kan du kombinere det med en fed bytur sammen med dine venner. Her kan du læse, hvordan du får en god bytur i Sverige.

Hvad skal du starte ud med?

Hvis du vil have så meget ud af Malmö som muligt, så skal du ikke kun være der, når natten falder på. Du kan sagtens komme der om dagen sammen med dine venner, hvor I spiser lækker mad og går i spændende butikker. Faktisk er Malmö et af de bedste shoppingsteder i hele Sverige, og priserne er endda lavere end i Danmark. Hvis du gerne vil i mere unikke butikker, så kan det være en god ide at tage væk fra gågaden. Du kan finde en masse spændende butikker ved området omkring Kärleksgatan og Davidshalls torg.

Hvis du har haft en lang uge, så kan det være en god ide at slappe helt af, inden du bevæger dig ud i nattelivet. Du kan få muligheden for at slappe helt af inde i på Triangelns Kurbad i Malmö centrum. Hvis du føler dig en smule anspændt, så kan du kombinere et spabad med en afslappende massage. Du kan også pifte dig lidt op inden din bytur med en flot pedicure.

Sørg for at spise godt

Det er aldrig en god ide at drikke på tom mave, men så er det heldigt, at Malmö er fyldt med gode restauranter. Hvis du gerne vil have, at det er så lækkert som muligt, så er Restaurant Bastard vejen frem. Den er blevet kåret som den bedste restaurant i Skåne, og der må være noget om snakken. På menuen kan du finde en masse lækre kødretter, så du er sikker på, at du bliver mæt, inden du tager videre. Du kan starte byturen ud med en af deres lækre cocktails, øl eller cider. Hvis du føler, at dit held er steget i løbet af aftenen, så kan du prøve det af på et svensk online casino

Dagen efter har man lige så meget brug for at spise godt. Så er det heldigt, at der findes Kafe Kungsgatan, som har en af de bedste morgenmadsbuffeter. Du kan lave friske vafler med flødeskum og syltetøj, og hvad er bedre end det, når man har tømmermænd?

Hvor er det godt at tage hen om natten?

Når du er velplejet og mæt, så er du helt klar til at tage ud og udforske det svenske natteliv. Hvis du gerne vil have en mere afslappet bytur, hvor du kan møde spændende og snaksalige typer, så skal du bevæge dig mod Möllevängen. Hvis du gerne vil hen til de vilde klubber og barer, så er Lilla Torg stedet, hvor du skal hen.

Følg
Jyllands-Posten