<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Det skal du tænke over, når du vælger studie

Det kan være enormt svært at finde frem til det helt rette studie. Måske du ikke har nogen idé om, hvad du gerne vil. Eller måske du har alverdens idéer, som du har svært ved at sortere i. Her kan du finde nogle tips til, hvad du bør tænke over i forbindelse med dit valg af studie.

Hvad interesserer du dig for? 

Én af grundene til at det som regel er svært at finde frem til det rette studie er, at det kan være umuligt at sige, hvad du gerne vil lave til hverdag om ti år. Du ved ikke, hvilke interesserer du har på det tidspunkt, og hvilket liv du gerne vil leve.

Derfor er du nødt til at tage udgangspunkt i dit liv nu og her. Når du skal vælge studie, skal du vælge det ud fra dine interesserer. Dit studie skal være et sted, hvor du har lyst til at blive klogere. Det kræver, at du læser noget, som fanger din interesse.

Hvis du f.eks. er vild med at udtænke nye løsninger, lave spændende beregninger mm., så kan du overveje ingeniøruddannelsen.

Hvor vil du gerne studere?

Dernæst kommer hvorhenne du skal studere. Det afhænger nogle gange kun af, hvad der er muligt, men andre gange har du flere steder at vælge imellem og må derfor træffe en beslutning om, hvad du helst vil.

Når du skal finde ud af, hvor du gerne vil studere, skal du finde ud af, om du gerne vil blive i dit nærområde, hvor du kender tingene, eller om du gerne vil et helt nyt sted hen og prøve noget anderledes.

Desuden er det altid en god idé at undersøge hvert uddannelsessted godt. Du skal finde et sted, hvor studiemiljøet og undervisningsmetoderne virker til at falde lige i din smag.

Følg
Jyllands-Posten