<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her
Direkte

Snart skriver kalenderen september: Sådan gør du haven efterårsklar

Snart er sommeren ovre, hvilket betyder, at vejret skifter. Vi går fra solrige dage til mere blæsende og våde dage, hvor bladene falder af træerne, og temperaturen falder. Dog betyder dette ikke, at haven ikke skal passes. Der er nemlig en masse forskelligt havearbejde, som er ideelt at lave nu. Det er eksempelvis nu, du skal så nyt græs, hvis der er behov for dette. Nedenfor har vi samlet nogle af de væsentligste opgaver, der gør din have helt klar til efteråret.

Så græs og planter nu

Selvom det kan lyde mærkeligt, at du bør så græs nu, hvor vejret bliver koldere, så er det faktisk nu, at tidspunktet for græssåning er bedst. Det er nemlig nu, at jorden er særligt varm og fugtig, hvilket får græsset til at spire endnu mere.

Hvis du har huller i græsplænen, du ønsker at udfylde, eller hvis du skal så en hel ny græsplæne, så er det altså ideelt at gøre nu.

Ligesom det er det ideelle tidspunkt for græssåning, er det også det ultimative tidspunkt til plantning af en lang række andre planter. Du kan eksempelvis med fordel plante stedsegrønne planter og løgplanter nu, hvor jorden både er varm og fugtig.

Dæk sarte blomsterbede til

I september er der risiko for, at der kommer nattefrost. Det gælder særligt sidst på måneden, hvor det derfor godt kan betale sig at være opmærksom på udsatte steder. Du kan derfor med fordel have plastik, gran eller anden form for overdækning klar til dine sarte sommerblomster, så disse ikke dør af nattefrost.

Fjern det sidste ukrudt

Har du fjernet ukrudt hele sommeren? Så er du desværre ikke helt færdig endnu. Det kan nemlig godt betale sig at få fjernet det sidste ukrudt, inden efteråret og vinteren for alvor melder sin ankomst. På den måde bliver det nemmere at holde haven pæn, når det igen bliver forår. Der er altså ingen undskyldninger for ikke at finde havehandskerne og skovlen frem og få fjernet det sidste ukrudt – vi lover dig, at du ikke kommer til at fortryde.

Hos homeday.dk finder du et stort udvalg af diverse maskiner og redskaber til haven og mange andre opgaver. Du kan eksempelvis få mosfjernere eller kantklippere, som gør havearbejdet meget nemmere for dig. Tjek det store udvalg og gode priser ud ved at klikke lige her.

Saml æg fra dræbersnegle

Har du dræbersnegle i haven? Så er det nu, du skal komme dem til livs. En enkelt dræbersnegl kan lægge op til 400 æg på en sæson, og det er derfor vigtigt, at du kigger din have igennem for disse æg. Får du ikke fjernet æggene, risikerer du at få en have fyldt med snegle til næste år.

Æggene er 3-4 millimeter lange og er enten mælkehvide eller har en orange eller gullig overflade. Æggene er ofte placeret på jorden eller i små sprækker, under brædder, trærødder eller i kompost, og ligger ofte i klumper af 20-30 styk. Du kan samle æggene i en pose, binde knude på og smide dem i skraldespanden, eller du kan hælde kogende vand over dem.

Følg
Jyllands-Posten