Direkte

Fem tips og tricks hvis du vil renovere dit hjem og samtidig spare penge

Det er enhver persons drøm at gøre ens hjem unikt. Unikt i den forstand, at du får det hjem, du har visualiseret dig gennem tiderne. Men det koster penge at få tingene helt, som man vil have det, og ofte går der mange år, før man endelig har råd til at få ens hjem til at se ud, præcis som man vil - og præcis som man har drømt om. Denne artikel prøver at vise, at man kan få sit drømmehjem uden så mange års opsparing og langsommelig ventetid.

Tip nummer et: Vælg en billigere bank

Når man vil indfri sine boligdrømme, så kommer banken ofte i vejen. Med store renter, gebyrer, priser og ikke mindst krav, så kan ens drømme hurtigt blive brast. Men det behøver virkelig ikke at være sådan, man skal blot vælge den helt rigtige bank. En billig bank betyder at man får mulighed for at spare penge. Hvis man går med sin sædvanlige bank, kan man hurtigt takke ja til langt højere priser end, hvad man burde. Det er dog værd at huske, at der kan være enorme prisvariationer blandt de forskellige banker, især når det kommer til boliglån, og hvis ens nuværende bank måske siger nej til ens ønske om boligkøb og lån, så kan der sagtens være andre banker, som gerne vil låne en penge til køb af bolig. Det kan altså derfor godt betale sig at kigge rundt til forskellige banker, hvis man har fundet sig ens drømmehjem, som man gerne vil købe. Både for at få lov til at købe sig et hus, men altså også for at spare penge på de mange renter og gebyrer, som man både månedligt og årligt betaler til banken.

Tip nummer to: Køb selv materialerne

Vælger du at renovere et hus, så bliver det ofte hurtigt dyrt, og man kan føle sig magtesløs, når de mange regner blot hober sig op og samtidig også vokser sig større og større. På den måde overlader man sin økonomiske skæbne til de mange håndværkere, som man har valgt at ansætte. De kan til tider være lidt ligeglade med, hvor mange penge håndvasken koster, eller trægulvet og klinkerne. Køber man for eksempel vinduer og døre gennem sparvinduer.dk, så køber man det direkte fra fabrikken, og sparer dermed den eventuelle fortjeneste, en mellemmand, skulle have. Samtidig vælger du også selv produktet, du vil have, din den pris, du kan overskue. Efterfølgende skal man bare fokusere på at finde den rette håndværker til at sætte døre og vinduer i, eller muligvis bare overveje at gøre det selv, hvis man har mulighed for det og ikke mindst overskuddet dertil.

Tip nummer tre: Undersøg, hvad du kan gøre selv

I sådan en renoveringsproces kan man også overveje, om man selv kan tage nogle af de mange opgaver, der skal til, for at skabe det drømmehjem, man jo ønsker. Hvis man søger professionel hjælp til alle opgaver, om det er tømrer, murer, maler, VVS’er eller elektriker, så kan man være sikker på, at regningen bliver stor. Derfor kan man overveje, om man, måske med hjælp fra ens netværk af venner og familie, selv kan påtage sig nogle af de mange opgaver. Det kan muligvis være at male eller slibe gulve. Man kan med fordel også selv påtage sig opgaver omkring at måle diverse ting i boligen op. Dermed er der færre timer at betale til håndværkere. Man kan for eksempel selv måle op til vinduer eller døre, og endda også til køkken og badeværelse.

Tip nummer fire: Spar penge gennem god vedligeholdelse og gode produkter

Et andet tip er at tage sig godt af huset efter den lange, hårde proces, som det er, at renovere et hus. Investerer man i gode, solide produkter, så sikrer man sig også, at de holder længere, og at man dermed ikke behøver at skulle udskifte dem igen snart. Dette betyder også, at man skal passe godt på dem. Vedligeholdelse kan være i form af pleje af  de store økonomiske poster som døre, vinduer og tag. Det kan også være, at man husker at tage sig godt af husets facade, og dermed får det renset, så man sikrer sit hus imod frostskader og ødelagte ydervægge, som samtidigt forlænger husets levetid. Det kan også være smart at passe godt på de dyre hårde hvidevarer, så det holder så lang tid som muligt.

Tip nummer fem: Overvej, om du behøver at skifte alt ud

Når det netop er så dyrt at renovere et hus, så kan man også overveje, om der virkelig er et behov for, at man smider alt ud og river alt ned, for at købe og bygge helt nyt. Udover, at det kan være økonomisk dyrt at smide alt ud og bytte til noget nyt, så kan det også have en stor belastning på miljøet at smide ting ud, som faktisk stadig virker. Hvis man køber et gammelt hus, så kan det dog være klogt at skifte alle hårde hvidevarer ud, fordi de nye slags er langt mere miljøvenlige og sparer en en masse penge i det lange løb. Men man kan overveje, om man virkelig behøver at smide det flotte, gamle trægulv ud, blot fordi det er lidt slidt. I stedet kan man her overveje, om det ikke kan blive pænt med en omgang maling eller slibning. Det samme kan man overveje med klinker og fliser.

Med disse tips og tricks håber vi, at I får mulighed for at spare penge, den dag, I skal ud og finde drømmehuset.

Følg
Jyllands-Posten